Denmark

Sidste Nyt

På denne side kan I finde information om, hvordan I kommer igang med at føre de ti Global Compact principper ud i livet og hvad der findes af netværksaktiviteter i Danmark. I kan også få mere af vide om den rådgivning som UNDP og DI tilbyder danske Global Compact virksomheder og organisationer.

På Global Compacts globale hjemmeside  www.globalcompact.org kan I finde yderligere information om, hvad en tilslutning til Global Compact indebærer, få adgang til de mange Global Compact publikationer og værktøjer samt følge med i de internationale aktiviteter inden for Global Compact.

Hvad er Global Compact

Global Compact er et initiativ til, hvorledes virksomheder kan bidrage til og håndtere arbejdet med ansvarlig virksomhedsførelse.
”Global Compact er et værdisæt der opfordrer til opmærksomhed på, om man kan gøre lidt ekstra.  Og gennem de organiserede Global Compact netværk kan man få yderligere inspiration til at forbedre sin virksomhed”

Mads Øvlisen, Formand for Global Compacts  Advisory Group on Supply Chain
Global Compact er verdens største frivillige initiativ for virksomheders samfundsansvar med 8700 virksomheder og organisationer fra mere end 130 lande. Global Compact har til formål at fremme virksomheders samfundsansvar gennem tilslutning til et fælles universelt accepteret værdigrundlag bestående af 10 principper. Principperne er baseret på internationalt vedtagne konventioner inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse. Dvs. det er disse områder en virksomhed skal forholde sig til, hvis den skal kunne demonstrere en ansvarlig virksomhedsførelse.

De 10 principper

Menneskerettigheder

Princip 1.Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede
menneskerettigheder og
Princip 2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne
Arbejdstagerrettigheder

Arbejdstagerrettigheder

Princip 3. Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten
til kollektiv forhandling,
Princip 4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde,
Princip 5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde, og
Princip 6. eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold

Miljø

Princip 7. Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer,
Princip 8. tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed, og
Princip 9. tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier 

Anti-korruption

Princip 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse

Menneskerettigheder

FN’s Menneskerettighedserklæring blev underskrevet af verdens regeringsledere i 1948. Den udtrykker nogle grundlæggende rettigheder, som alle mennesker bør have. På baggrund af erklæringen er der lavet en række internationale aftaler, som størstedelen af verdens lande har tilsluttet sig. Det er f.eks. konventioner om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder eller om racediskrimination.  Oftest opfattes menneskerettigheder som noget særdeles ukonkret, men faktisk er konventionerne meget konkrete.
Læs mere om FNs menneskerettighedskonvention her.

1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder

Nogle af de menneskerettigheder, som er særligt relevante i den forbindelse er blandt andet: Retten til ikke at blive diskrimineret; retten til liv og personlig sikkerhed; forbud mod slaveri og umenneskelig eller nedværdigende behandling; retten til hvile og fritid; retten til uddannelse; og retten til en tilstrækkelig levestandard.

I praksis:
Faktisk støtter og respekterer mange virksomheder allerede menneskerettighederne uden dog at bruge ordet ‘menneskerettigheder’. Det sker f.eks. når man som virksomhed opfylder et lands nationale love, som er vedtaget, fordi det pågældende land har underskrevet internationale aftaler på menneskerettighedsområdet. Det, at overholde lokal lovgivning ved f.eks. at følge lovmæssige bestemmelser om arbejdssikkerhed eller arbejdstid, er altså en del af virksomhedens implementering. Derudover kan man som virksomhed med fordel fremme og støtte menneskerettighederne ved f.eks. at sørge for adgang til basale sundhedsydelser, uddannelse eller bolig til arbejderne og deres familie, eller ved at involvere lokale interessenter i beslutninger om aktiviteter med særlig betydning for lokalsamfundet.

Hvad kan din virksomhed gøre:

Udgangspunktet for virksomhedens arbejde med menneskerettigheder er at sikre en forståelse for menneskerettighedsspørgsmålene. Det kan bl.a. ske ved:

  • At udvikle en menneskerettighedspolitik og strategi for virksomheden. Herunder garantere medarbejderne foreningsfrihed, og sikre at der hverken direkte eller indirekte indgår slavearbejde eller misbrug af børnearbejde. Endelig kan virksomheden sikre, at der er adgang til basal helse, uddannelse og boliger for medarbejdere og deres familier, hvis ikke andre sikrer disse forhold.
  • At uddanne medarbejdere i virksomhedens menneskerettighedspolitik og dennes relation til menneskerettighederne i øvrigt.
  • At udvikle et arbejdsmiljøsystem for hele virksomheden, herunder sikre ikke-diskrimination blandt medarbejdere.
  • At forhindre tvangsforflyttelse af individer, grupper eller samfund, og arbejde for at beskytte lokale økonomier.

Et redskab til at sikre forståelsen af menneskerettigheder er at foretage menneskerettigheds-konsekvensanalyse af virksomhedens aktiviteter, og at opdatere denne med passende mellemrum. Se f.eks. på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside, ved at klikke på linket nederst på denne side, hvordan en sådan analyse kan gennemføres.

Guide til menneskerettighederne.

og

2. sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne

Virksomheder kan risikere at medvirke til brud på menneskerettighederne på flere områder, og den enkelte virksomhed må derfor aktivt undgå alle former for både direkte og indirekte medvirken:
I praksis:
Direkte medvirken: Hvis en virksomhed bevidst hjælper lokale myndigheder eller samarbejdspartnere med at bryde menneskerettighederne. Det kan være ved at medvirke til tvangsforflytning af mennesker i lokalområdet i forbindelse med virksomhedsaktiviteter.
Fordelagtig medvirken: Er hvis en virksomhed ikke er direkte involveret, men profiterer på andres krænkelser af menneskerettighederne. F.eks. krænkelser begået af underleverandører, som krænker sine medarbejderes ret til hvile og fritid for at sikre lave produktionsomkostninger og priser. Et andet eksempel er krænkelser udført af væbnede styrker i form af undertrykkelse af fredelige protester mod jeres aktiviteter, eller krænkelser begået af sikkerhedsfolk, som beskytter virksomhedens aktiviteter.
Tavs medvirken: Er hvis virksomheden ignorerer krænkelser begået af myndighederne, f.eks. krænkelser, der relaterer sig til dens medarbejdere. Det kan være, hvis virksomheden passivt accepterer lokal arbejdslovgivning, som diskriminerer folk på baggrund af køn eller etnicitet.
For at vurdere om virksomheder indirekte medvirker til menneskerettighedskrænkelser, kan den enkelte virksomhed spørge sig selv: Hvilken effekt vil det have på krænkelserne, hvis den eller andre lignende virksomheder ikke deltager i den pågældende aktivitet eller samarbejder med den pågældende partner?

Hvad kan din virksomhed gøre:

En effektiv menneskerettighedspolitik kan hjælpe virksomhederne til at undgå at blive inddraget i krænkelser af menneskerettigheder. For at undgå sådanne situationer kan virksomheden overveje følgende:

  • Vurder situationen for menneskerettighederne i de lande, hvor virksomheden opererer eller påtænker at operere. Dette kan ske ved hjælp af Institut for menneskerettigheders landedatabase.
  • Vurder eventuelle risici ved og betydningen af at blive inddraget i krænkelser af menneskerettighederne.
  • Etabler et overvågningssystem for at sikre, at virksomhedens menneskerettighedspolitik bliver ført.
  • Implementer en politik, der beskytter menneskerettighederne inden for virksomheden og i forhold til leverandører.
  • Implementer en politik, der sikrer, at virksomhedens sikkerhedsforanstaltninger ikke bidrager til krænkelse af menneskerettigheder.
  • Indgå dialog med menneskerettighedsorganisationer.
  • Fordøm klare krænkelser af menneskerettigheder.
  • Vær opmærksom på internationale retningslinjer og standarder vedrørende brugen af magt, f.eks. FN’s grundlæggende principper for brugen af magtanvendelse og våben.

 

Arbejdstagerrettigheder

Arbejdstagerrettighederne bygger på ILO’s Erklæring om Grundlæggende Arbejdstagerrettigheder,
som blev vedtaget i 1998 af regeringer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fra 177 lande. Det drejer sig bl.a. om retten til ikke at blive diskrimineret, retten til et sundt og sikkert arbejdsmiljø, retten til kollektive forhandlinger og foreningsfrihed samt forbud mod tvangsarbejde og visse
typer børnearbejde. Arbejdstagerrettigheder i Global Compact knytter sig til fire
principper, som alle relaterer sig til ILO’s fire kernekonventioner.

Princip 3. Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten
til kollektiv forhandling,

I praksis:
En medarbejder skal frit kunne melde sig ind i en fagforening eller undlade at melde sig ind i en fagforening. Princippet betyder, at medarbejderne skal have fri adgang til fagforeningerne, men for fagforeningerne er der ikke fri adgang til virksomheden.

Hvad kan din virksomhed gøre:

Følgende forslag til aktiviteter kan støtte virksomheden i arbejdet med organisationsfrihed og kollektive forhandlinger.

På arbejdspladsen: 

  • Sikre at medarbejderne er i stand til at danne eller melde sig ind i en fagforening uden frygt for repressalier fra virksomheden.
  • Sikre fagforeningsneutrale politikker og procedurer f.eks. i forhold til ansættelse, registrering, forfremmelse eller afskedigelse.
  • Stille faciliteter til rådighed for tillidsfolk, som sætter dem i stand til at udføre deres tillidshverv. F.eks. muligheden for at kunne indsamle fagforeningskontingent på virksomhedens område, distribution af materiale fra fagforeningen og muligheden for at kunne udføre fagligt arbejde i arbejdstiden med betalt løn.
  • Anerkende repræsentative fagforeninger med henblik på kollektive forhandlinger.
  • Bruge kollektive forhandlinger som et konstruktivt forum til at adressere arbejds- og ansættelsesforhold.
  • Sikre at også små fagforeninger får muligheder for at repræsentere deres medlemmer.
  • I forhold til det omkringliggende samfund:
  • I lande med utilstrækkelig juridisk beskyttelse, kan virksomheden forsøge at øge sikkerheden og fortroligheden for fagforeninger og deres ledere.
  • Støtte etableringen og drift af lokale arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.

 

Princip 4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde,

Forståelse af årsagerne til tvangsarbejde er et første skridt mod bekæmpelsen af tvangsarbejde. Såfremt virksomheden konstaterer slavearbejde, bør de berørte personer fjernes herfra. Endvidere bør virksomheden give de berørte personer en passende kompensation og eller sikre, at samfundet tilbyder de berørte passende alternativer.

Hvad kan din virksomhed gøre:

På arbejdspladsen kan man: 

  • Give alle ansatte adgang til ansættelseskontrakter, som indeholder tidsfrister og betingelser i forhold til ansættelsesforholdet: at ansættelsesforholdet er frivilligt, retten til at sige op, procedurer for opsigelse og forbud mod tvungen deponering af løn med videre.
  • Sikre, at virksomheden ikke ansætter medarbejdere i gældsslaveri eller anden form for tvungent arbejde.
  • Hvis virksomheden ansætter indsatte i eller uden for fængsler, bør den sikre, at de indsatte bliver tilbudt de samme arbejdsbetingelser som for arbejde uden for fængslet, herunder at de indsatte samtykker i at arbejde for en privat virksomhed. I Danmark gælder specielle regler. Du kan læse bekendtgørelsen om beskæftigelse for indsatte under linket nederst på siden.
  • Sikre at store anlægsprojekter, som virksomheden deltager i, ikke er baseret på tvunget arbejde.

 

5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde

I praksis:
ILO konventionerne angiver, hvilken alder børn bør have for at arbejde i forskellige typer af beskæftigelse.
Minimumsalder ifølge ILO konventioner:
I-lande    U-lande
Let arbejde                       13 år     12 år
Almindeligt arbejde           15 år     14 år
Farligt arbejde                  18 år     18 år
Børnearbejde er et meget komplekst problem. Derfor må virksomheden gå forsigtigt frem i håndteringen, så den ikke risikerer at skubbe børnene ud i værre former for beskæftigelse. Hvis virksomheden opdager børnearbejde, opfordres det derfor til at tilbyde børnene alternativer, såsom støtte til skolegang kombineret med lettere arbejde, der ikke er skadeligt for børn, eller ansættelse af voksne familiemedlemmer. I kan henvende jer til danske eller lokale organisationer, der arbejder med bekæmpelse af børnearbejde for at få hjælp til håndtering af problemet.

Hvad kan virksomheden gøre:

På arbejdspladsen: 

  • Efterleve bestemmelser om minimumsalder fastlagt i national lovgivning. Ved ikke-eksisterende lovgivning på området kan virksomheden tage udgangspunkt i f.eks. ILO’s konventioner.
  • Bruge passende og pålidelige metoder til at bestemme alder i ansættelsessituationer.
  • Påvirke underleverandører og andre forretningsforbindelser til at bekæmpe udbredelsen af børnearbejde.
  • Udvikle og implementere måder til at opdage børnearbejde.
  • Sikre, at voksne arbejdere får en sikker beskæftigelse med rimelig løn og arbejdsvilkår, sådan at børnearbejde ikke er nødvendig for familiens opretholdelse.
  • Konstaterer virksomheden, at der arbejder børn under den fastlagte minimumsalder, bør virksomheden tage passende foranstaltninger til at fjerne børnene fra dette arbejde. Endvidere bør virksomheden tilbyde et passende alternativ for det berørte barn og familien.

I samfundet: 

  • Fremme udviklingen af retningslinjer for børnearbejde.
  • Støtte uddannelse, træning, og deltag i støtteprogrammer for arbejdende børn.
  • Opmuntre til og hjælpe med at iværksætte sundhedsprogrammer for børn, som har været beskæftiget med farligt arbejde. Levere medicinsk behandling til børn, som har pådraget sig sygdom og fejlernæring i forbindelse med farligt arbejde.
  • Hjælpe til med at øge den generelle opmærksomhed omkring børnearbejde, og opmunter erhvervslivet og samfundet generelt til at bekæmpe børnearbejde.

og

6. afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.

Diskrimination kan være både i forhold til en persons adgang til at få arbejde og i forhold til, hvordan en person behandles, når denne er i arbejde.
I praksis:
Diskrimination omfatter enhver forskelsbehandling af personer på grund af deres race, køn, seksuelle, religiøse eller politiske overbevisning, etniske eller sociale baggrund. Det betyder, at virksomheder bør bekæmpe alle former for forskelsbehandling både i politikker og i den praksis, der finder sted hos virksomheden og dens samarbejdspartnere.

Hvad kan virksomheden gøre:

På arbejdspladsen: 

  • Udforme en virksomhedspolitik og procedurer, som sikrer, at kvalifikationer, evner og erfaring er grundlaget for rekruttering videreuddannelse og forfremmelse.
  • Placere ansvaret for ikke-diskrimination på højt niveau i virksomheden og udmelde en klar politik samt procedurer, som sikrer denne politik.
  • Udarbejde programmer for at fremme adgangen til videreuddannelsesprogrammer og bestemte stillinger.
  • Arbejde fra sag til sag med at evaluere om bestemte forudsætninger er nødvendige for varetagelsen af en stilling. Undgå i den forbindelse stillingsopslag som de facto betyder, at visse grupper bliver holdt ude fra ansættelser.
  • Såfremt virksomheden registrerer diskrimination, bør virksomheden udforme procedurer for behandling af klager og appel af trufne afgørelser.
  • Være opmærksom på formelle strukturer og uformelle kulturelle forhold, som kan afholde medarbejdere fra at klage.

I samfundet: 

  • Opmuntre og støtte initiativer, som fremmer tolerance og lige adgang til beskæftigelse.
  • I forbindelse med oversøiske operationer kan det være nødvendigt at tilpasse sig kulturelle traditioner, og arbejde tæt med medarbejder- og regeringsrepræsentanter for at sikre lige adgang til beskæftigelse for kvinder og nationale minoriteter.

 

Miljø

Miljø er det af de fire Global Compact-temaer, som har været på erhvervslivets dagsorden i længst tid. De tre miljøprincipper tager afsæt i en erklæring og en international handlingsplan – også kendt som Agenda 21 som fastslår, at virksomheder kan spille en vigtig rolle i forhold til miljøbeskyttelse. Principperne bygger også på rapporten ‘Vor Fælles Fremtid’, som Brundtlandkommissionen udgav i 1987. Rapporten understregede, at hvis vi vil undgå omfattende miljøødelæggelser, kræver det ekstraordinære indsatser og ændringer i måden, hvorpå mennesker og virksomheder handler.
Endvidere opfordrer vi virksomheder at tilslutte sig til FN’s særlige miljøprogram Caring for Climate, som særligt tillæg til Global Compact principperne.  Læs mere under ’Andre aktiviteter under’ i venstre margin.

7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer

Agenda 21 understreger, at en bæredygtig udvikling kræver en forsigtighedstilgang til beskyttelsen af miljøet. Det betyder, at virksomheden i forhold til dens aktiviteter, som indebærer risici for miljøet, sætter ind med forebyggende miljøforanstaltninger, selv hvis der ikke foreligger klare videnskabelige beviser.
I praksis:
Helt konkret vil det sige at virksomheden bør fokusere på at forebygge miljøskader frem for at ‘helbrede’ dem, når de er sket. Forebyggelse kræver, at virksomheden  danner sig et klarere billede af de risici, der kan være i forbindelse med sine produkter og processer. Det kan i praksis indebære systematiske risikovurderinger.

Forslag til aktiviteter

I arbejdet med forsigtighedsprincippet kan det anbefales, at virksomheden får udarbejdet en klimastrategi, livscyklusvurdering, miljøkonsekvensanalyse og/eller en miljørisikoanalyse.
Klimastrategi  gør det muligt at mindske CO2 udledningen ud fra en beregning af virksomhedens samlede CO2 udledning. Læs mere om, hvordan du kan udarbejde en klimastrategi på klima kompasset.
Livscyklusvurderinger (LCA) afdækker mulighederne for mere miljøvenlige input og output i relation til produkt og produktionsproces. LCA bliver brugt til at vurdere miljøbelastning fra produkter i hele livsforløbet, som er:

  • råvarefremstilling
  • fremstilling
  • transport
  • distribution
  • brug af produktet
  • bortskaffelse af produktet

Miljøkonsekvensanalyser (VVM analyser) sikrer, at de miljømæssige konsekvenser af et givent projekt bliver inddraget i beslutningsprocessen og eventuelt afhjulpet.
Miljørisikoanalyser fastslår potentialet for uventede miljøskader sammenholdt med andre risici.
Ovenstående værktøjer tilvejebringer et sæt oplysninger, som virksomheden kan inddrage i sin beslutningsproces.
Med værktøjerne bliver det muligt at:

  • Indarbejde sikkerhedsmargin i forbindelse med fastlæggelsen af standarder på områder, hvor der råder en betydelig usikkerhed i relation til miljøet.
  • Forbyde eller begrænse aktiviteter, hvor miljøkonsekvenserne er usikre.
  • Indføre den bedst tilgængelige teknologi.
  • Implementere renere produktion.

 

8. tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed;

Virksomheden opfordres til generelt at integrere hensyn til miljøet i sine politikker, beslutninger og handlinger. Der lægges op til en proaktiv tilgang til miljøarbejdet, hvor man forsøger at være på forkant med udviklingen og afsøge nye muligheder snarere end først at reagere på problemerne, når de opstår.

Forslag til aktiviteter:

En omlægning til en mere miljøansvarlig produktion kræver nogle ændringer i virksomhedens strategi. Følgende forhold kan indgå i overvejelserne:

  • Anvendelse af forsigtighedsprincippet
  • Indførelse af et globalt miljøledelsessystem
  • Fremme overførsel af miljøvenlig teknologi
  • Implementering af den internationale Deklaration om Renere Produktion. Læs mere under linket nederst på siden.
  • Samarbejde med leverandører med henblik på en mere miljørigtig udnyttelse af ressourcerne (supply chain management).
  • Redefinering af virksomhedens strategi og politik så den omfatter den tredobbelte bundlinje, dvs. økonomisk vækst kombineret med miljø- og sociale krav.
  • Opsætning af målbare mål og målsætninger.
  • Udvikling af bæredygtighedsindikatorer (økonomisk, miljø og sociale – se f.eks. GRI-modellen under linket nederst på siden).
  • Integration af bæredygtighed i virksomhedens operationer gennem miljøstyring baseret på globale standarder.
  • Udarbejdelse af frivillige retningslinjer, brancheaftaler, lokale erhvervsaftaler eller globale initiativer.
  • Sikring af gennemsigtighed og neutral kommunikation med interessenter, herunder lokalsamfundet.

 

9. opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

Ordet teknologi skal her forstås i meget bred forstand, da det omfatter både viden, procedurer, udstyr, varer og serviceydelser samt organisatoriske og ledelsesprocesser.
I praksis:
Miljøvenlige teknologier beskytter miljøet, forurener mindre, udnytter ressourcer på en mere effektiv og bæredygtig måde og genbruger mere af det affald og de produkter, der produceres, end de teknologier som de erstatter. Formålet er altså, at virksomheden fremmer produkter og produktionsprocesser, som er mindre belastende for miljøet. Når virksomheden indfører miljøvenlige teknologier kan den også opnå ressourcebesparelser og dermed direkte økonomiske fordele i sin drift.

Forslag til aktiviteter:

Uanset størrelse eller type vil virksomheden med fordel kunne indføre miljøvenlig teknologi. Indførslen af miljøvenlig teknologi kan strække sig fra mindre justeringer af produktionsprocesserne til indførslen af ny teknologi. Din virksomhed kan f.eks.:

  • Udarbejde en politik for anvendelsen af miljøvenlig teknologi.
  • Udarbejde kriterierne for investeringer hos og outsourcing til leverandører for at sikre, at minimumsstandarder for miljøet bliver overholdt.
  • Give interessenter adgang til information om virksomhedens miljøpræstationer og fordelene ved anvendelse af miljøvenlige teknologier.
  • Fokusere forskningen og udviklingen på at producere bæredygtige løsninger.
  • Bruge livscyklusvurderinger (LCA) i udviklingen af nye teknologier og produkter.
  • Anvende miljøteknologivurderinger (EnTA) ved beslutning om implementering og anvendelse af ny teknologi.
  • Indføre miljøteknologi i samarbejde med partnere og gøre den tilgængelig for andre organisationer.

 

Antikorruption

Korruption omfatter forhold, hvor personlige interesser og professionelle interesser blandes sammen. Det betyder, at korruption finder sted, når man for personlig vindings skyld misbruger den magt eller tillid, som man har fået tildelt via sit arbejde. Korruption er et problem over hele verden, dog meget mere udbredt i nogle lande end andre. Der er også forskel fra branche til branche.

Dette princip bygger bl.a. på FN’s Konvention mod Korruption fra 2003. Konventionen er et af de første instrumenter til bekæmpelse af korruption, som er blevet vedtaget på globalt plan. I næsten alle lande er bestikkelse inden for landets grænser strafbart, men konventionen understreger, at der er et stort behov for at gøre noget ved korruptionsproblemet på tværs af landegrænser.

Korruption er problematisk i økonomisk forstand fordi markedet forhindres i at fungere optimalt, hvis kontrakter tildeles ud fra personlige interesser i stedet for ud fra pris og kvalitet; i demokratisk forstand hvis man skal betale for at få embedsmænd til at gøre deres job, fordi folk med færre midler får ringere adgang til systemets ydelser; og i retsmæssig forstand undergraver korruption retssystemet, hvis man kan bestikke sig fra at blive straffet for ulovlige handlinger.
Ifølge dansk lov er det strafbart for virksomheder at bestikke udenlandske embedsmænd. Loven gælder også agenter og andre, der handler på virksomhedens vegne.

10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse

Virksomheder skal undgå at blive involveret i bestikkelse, afpresning og anden korruption. Virksomheden opfordres også til aktivt at bekæmpe korruption gennem sine politikker og handlinger.
I praksis:
Der findes forskellige typer af korruption. Bestikkelse er betaling (f.eks. ‘returkommission’) og gaver (f.eks. ‘erkendtligheder’), som gives, modtages eller stilles i udsigt i et korrupt forhold.

Underslæb er misbrug af midler, man er sat til at administrere.

Afpresning betyder, at man beriger sig ved brug af tvang, vold eller trusler.

Smørelse, de såkaldte facilitation payment, er en form for afpresning forekommende i visse lande, hvor virksomheden afkræves et ekstra ‘ekspeditionsgebyr’ til embedsmænd på lavere niveauer for at få adgang til ydelser som virksomheden egentlig har ret til. Det kan eksempelvis være for at få lov til at krydse grænsen mellem to lande eller få licenser og godkendelser som man har krav på. Det er ulovligt ifølge dansk lov at betale smørelse. Erfaringer viser, at ved gentagende gange at afvise at betale, og i stedet konsekvent forlange at se en overordnet chef, har en positiv effekt, således at efterspørgslen på smørelse stopper. Såfremt man trods forsøg på at undgå at betale smørelse alligevel bliver tvunget til det, et det vigtigt, at dette rapporteres i virksomheden, og at der efterfølgende følges op på problemet.

Favorisering og nepotisme betyder, at man i fordelingen af offentlige ressourcer tilgodeser personer, som man har en særlig forbindelse til.

Hvad kan din virksomhed gøre?

For at skabe en anti-korrupt og sund virksomhed, er det essentielt at virksomhedens øverste ledelse melder klart ud at ulovligheder og urent trav under ingen omstændigheder er acceptable, heller ikke når det drejer som at hive en stor ordre i hus. Medarbejdere, samarbejdspartnere, agenter, leverandører og distributører m.v. skal informeres entydigt om virksomhedens afstandstagen til korruption. Det kan for eksempel ske via kontrakter og kontraktforhandling, via hjemmesiden og intranettet, og via årsberetning og ved relevante lejligheder.

Herudover bør virksomheden:

  • Formulere en klar politik hvor virksomheden afviser alle former for bestikkelse inkl. at give eller modtage bestikkelse, at tilbyde, love, anmode om eller aftale at modtage bestikkelse. Dette skal også omfatte bestikkelse af udenlandske offentlige embedsmænd og smørelse.
  • Formulere en klar politik der omfatter, hvordan man håndterer at give og modtage gaver, engagere sig i sponsorater, give bidrag til politiske formål, og hvordan man fører ansvarlig lobbyvirksomhed.
  • Løbende lave en risiko-vurdering hvor de potentielle høj-risikoområder for korruption identificeres, herunder faktorer som samarbejdspartnere, transaktioner, lande, industrier, kunder eller forretningsforbindelser og involverede partnere.
  • Tilbyder anti-korruption uddannelse/træning for alle relevante medarbejdere i organisationen (f.eks. ledere, indkøb og salg personale).
  • Etablere en funktion, hvor mistanke om og afkrævning af korruption sikkert kan indberettes (f.eks. hotline eller postkasse). Virksomheden bør afsætter de fornødne ressourcer til systematisk at tage fat på de problemer, der er identificeret, og kontakte de relevante lokale myndigheder for at få problemet løst.
  • Løbende overvåge, gennemgå og opdatering de etablerede anti-korruptionssystemer.
  • I høj-risikolande vil det desuden være hensigtsmæssigt at opfordre til fælles afstandstagen til korruption blandt lokale og udenlandske virksomheder. Det kan f.eks. ske via de lokale erhvervsorganisationer, de udenlandske ambassader, sektor-netværk e. lign.

 

Fordele og ulemper

”Goldman Sachs’ undersøgelse fra 2007 viser at virksomheder, der er førende på CSR-området, har et 25 procent større afkast end konkurrenterne på det øvrige aktiemarked og I dag oplever omkring 60 procent af alle danske virksomheder at blive stillet over for CSR-krav”.
– Erhvervs -og Selskabsstyrelsen, 2008

Fordele

Voksende krav
Der stilles i stigende grad krav om, at produkter og serviceydelser skal produceres under hensyntagen til sociale og miljømæssige forhold. Disse skærpede krav har stor betydning for alle mindre virksomheder. Tilmed er der stigende fokus på, at også de mindre virksomheder stiller krav til deres leverandører. Global Compact, kan med initiativet indenfor de fire hovedområder:  menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, danne ramme for udarbejdelsen af retningslinjer og leverandørkrav, på vejen mod at blive en ansvarlig virksomhed.

Synliggørelse
Global Compact er også et redskab til at synliggøre virksomhedens samfundsmæssige indsats i forhold til øgede forventninger fra såvel interne som eksterne interessenter. I kommunikationen af virksomhedens samfundsmæssige indsatser kan virksomheden bruge FNs Global Compact logo.
Mere information om brug af logo her.

Verdensomspændende virksomhedsnetværk
Som Global Compact medlem får virksomheden adgang til det nordiske Global Compact netværk,  hvor der er mulighed for erfaringsudveksling og læring med andre Global Compact virksomheder. Desuden er der Global Compact netværk i 60 lande over hele verden som virksomhedens lokale datterselskaber eller samarbejdspartnere kan benytte sig af.
Se oversigt over lokale Global Compact netværk her.

Værktøjer til at arbejde med Global Compact i praksis
Virksomheden kan få hjælp til at arbejde med Global Compact i praksis gennem en række værktøjer og publikationer. Et udvalg af disse værktøjer kan findes her.

Eget tempo
En væsentlig fordel ved Global Compact er, at virksomheden kan arbejde med Global Compact på sin helt egen måde i forhold til, hvordan og hvor hurtigt principperne implementeres. Det vigtigste er, at der bliver igangsat en proces i virksomheden, hvor de fire områder – arbejdstager- og menneskerettigheder, miljø og anti-korruption – styrkes.

Regeringens CSR handlingsplan
I maj 2012 lancerede regeringen en ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Handlingsplanen indeholder 20 initiativer og har fire indsatsområder. Blandt de væsentligste initiativer er etablering af en ny mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd og en skærpelse af det rapporteringskrav, som blev indført i Årsregnskabsloven i 2009 (§ 99a).

Regeringens handlingsplan har fire indsatsområder:

  • styrke respekten for internationale principper – herunder Global Compacts 10 principper
  • øge ansvarlig vækst gennem partnerskaber
  • øge gennemsigtigheden
  • fremme gode rammer for ansvarlig vækst gennem det offentlige

Læs mere og download handlingsplanen her.

Ulemper

Forpligtelser
Som Global Compact medlem forpligter man sig til vedvarende at implementere de 10 principper i virksomhedens strategi og daglige forretningsaktiviteter. Desuden forpligter virksomheden sig til at kommunikere om Global Compact og dets principper offentligt, at lave en årlig statusrapport og advokere for Global Compact i dens indflydelsessfære.

Synliggørelse og risiko
Ved at tilslutte sig Global Compact og den dertil hørende kommunikations- og rapporteringspligt gør virksomheden sig mere synlig i forhold dens indsatser inden for samfundsmæssig ansvarlighed.  Den større synlighed kan gøre virksomheden mere sårbar overfor kritik fra eks. pressen og NGOere. Et Global Compact medlemsskab er imidlertid ikke ensbetydende med, at man er perfekt på alle områder, men derimod at der er en villighed i virksomhed til at skabe vedvarende forandringer.

 

Communication on Progress

Her på siden kan du læse et sammendrag af Global Compact’s Communication on Progress (COP) politik. Politikken henvender sig til signatories af Global Compact. Ønsker du at læse politikken i sin fulde længde, kan du finde den her.

1. Virksomhederne forpligter sig til at kommunikere deres fremskridt til interessenter årligt

En COP er en direkte kommunikation fra virksomheder til deres interessenter. Af denne grund skal virksomhederne gøre deres COP offentlig tilgængelig. Selvom det overordnede format er fleksibelt, skal hver COP indeholde følgende tre elementer:

  • En erklæring fra den administrerende direktør, der udtrykker sin støtte til Global Compact og sit ønske om at forny deltagelsen og det fortsatte engagementet i initiativet og dets principper.
  • En beskrivelse af praktiske foranstaltninger (dvs. oplysning om eventuelle relevante politikker, procedurer, aktiviteter) som virksomheden har taget (eller har planer om at tage) for at gennemføre Global Compact’s principper i hvert af de fire områder (menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, anti-korruption).
    Bemærk: I tilfælde, hvor en COP ikke behandler et eller flere af de fire emner, har virksomhederne forpligtet sig til at forklare, hvorfor emnet/emnerne ikke adresseres (“følg eller forklar”).
  • En måling af resultater (dvs. i hvilken grad mål /præstationsindikatorer var opfyldt eller andre, kvalitative som kvantitative, opgørelser af resultater).
2. Virksomhederne forpligter sig til at uploade deres årlige COP på Global Compact’s hjemmeside

En COP skal udgives senest 12 måneder efter den oprindelige tilmeldingsdato til Global Compact og hver 12. måned herefter. Rapporten uploades på Global Compact’s hjemmeside.

Differentiering
Baseret på virksomhedernes selvevaluering findes der to kategorier af COP rapporter.
1. GC Active: COP rapporten opfylder alle minimumskrav.
2. GC Advanced: COP rapporten opfylder alle minimumskrav, og der er i selvevalueringen opgivet oplysninger om yderligere kriterier indenfor følgende områder:

  • Implementering af de ti principper i strategi og drift
  • Tiltag, der støtter bredere FN mål og problemer
  • Bæredygtig governance og ledelsespraksis

Udsættelse af rapporteringscyklus:
Der findes flere forskellige måder, hvorpå en virksomhed kan udsætte sin rapportering.

  • Læringsperiode
  • Grace letter

Ikke-kommunikerende status:
Hvis en virksomhed ikke lever op til sin afleveringsfrist, vil de blive listet som ’ikke-kommunikerende’. Hvis COP rapporten ikke er uploaded tre måneder efter den ’ikke kommunikerende’ status, vil virksomheden blive ekskluderet fra Global Compact. Alle organisationer, der er blevet udvist, skal genansøge at tilslutte sig initiativet.

 

Netværk

Global Compact er baseret på netværk – både internationalt, nationalt og regionalt. Mange virksomheder fremhæver netop adgangen til netværk såvel lokalt som internationalt, som en af styrkerne ved at deltage i Global Compact.

I dag findes der mere end 100 Global Compact netværk verden over. Som dansk virksomhed har du mulighed for at deltage i det nordiske Global Compact netværk.

Det nordiske netværk er et lokalt netværk inden for rammerne af FN Global Compact.
Formålet med det nordiske netværk er at:
• Fremme Global Compact
• Tilbyde et læringsforum for de nordiske medlemmer af Global Compact
• Uddele og udbrede gode erfaringer
• Inspirere og hjælpe andre virksomheder med at gennemføre de ti principper
Ved at deltage i netværk kan virksomhederne få inspiration, ny viden og udveksle erfaringer med at omsætte de ti principper til praksis.

 

Det nordiske Global Compact netværk

Det nordiske Global Compact netværk består af mere end 150 virksomheder fra Danmark, Island, Norge og Sverige. Møderne holdes 2 gange årligt på skift i de nordiske hovedstæder. Det koster € 650 årligt for at være medlem af det nordiske Global Compact netværk.

For mere information om netværket og hvordan man tilmelder sig klik her.
For mere information om næste møde i netværket klik her.

 

Andre aktiviteter

På denne side finder du information om nogle af Global Compacts mere specifikke initiativer

Caring for Climate (CfC)

Caring for Climate er Global Compact’s initiativ for de deltagere, der vil gøre en ekstra indsats på klimaområdet.  Virksomheden forpligter sig bla. til at øge sin energieffektivitet, reducere CO2-udledninger, sætte frivillige reduktionsmål, være ”ambassadør” for klimaforbedringer og uddanne sine medarbejdere.
En virksomhed, der tilslutter sig Global Compact kan således, som et led i sit arbejde med at efterleve princip 7, 8 og 9 om at fremme og sikre større miljømæssig ansvarlighed, vælge også at tilslutte sig FN’s Caring for Climate, som alle Global Compact virksomheder stærkt tilskyndes at tilslutte sig.
Global Compact, UNEP og World Business Council for Sustainable Development har i samarbejde med erhvervsorganisationer og NGOere udarbejdet ’Caring for Climate –erklæringen’.
371 virksomheder har tilsluttet sig Caring for Climate. I Danmark har 16 virksomheder  tilsluttet sig. Se listen over virksomheder der har tilsluttet sig her.
Læs mere om Caring for Climate og hvordan jeres virksomhed kan tilmelde sig her.

Principles for Responsible Investments (PRI)

PRI er FNs særlige guide og initiativ for ansvarlige investeringer. Investorer, der har underskrevet PRI, er forpligtet til bla. at integrere samfundsansvar i deres investeringsstrategier og optræde som aktive ejere, der fremmer åbenhed om sociale forhold og miljø hos de virksomheder, de investerer i. Medlemmer af PRI skal ligeledes rapportere herom.
Som ved Global Compact er PRI overordnede principper og må ikke betragtes som en certificering, men snarere som brede principper. Investorer kan efterleve PRI gennem mange forskellige strategier, og det væsentlige er enighed om målet, der arbejdes hen i mod.
Ligeledes er det også i overensstemmelse med PRI at stille krav til et enkelt projekt, som der investeres i – uden at investoren skal stå til regnskab for, at virksomhedens efterlevelse af sociale og miljømæssige krav i andre sammenhænge.

Medlemmer af PRI opdeles i tre kategorier:
1) Asset owners: Pensionskasser, forsikringsselskaber og andre institutionelle investorer. Kategorien omfatter 203 virksomheder.
2) Investment managers: Investeringsbanker. Kategorien omfatter 391 virksomheder.
3) Professional service partners: Investeringsrådgivere. Kategorien omfatter 137 virksomheder.
På globalt plan har 731 investorer tilsluttet sig PRI. Hertil kommer 67 virksomheder eller organisationer, der rådgiver investorer. Tilsammen har medlemmerne af PRI omkring 61 billioner kr. under administration. I Danmark har 17 virksomheder tilsluttet sig.

Besøg PRIs hjemmeside her.

Principles for Responsible Management Education (PRME)

PRME er FN’s principper for ansvarlighed på videregående uddannelsesinstitutioner. De kan supplere og komplementere de ti Global Compact principper. En tilslutning forpligter uddannelsesinstitutionerne til at integrere undervisning om CSR og bæredygtighed i uddannelserne, udvikle de studerendes kompetencer inden for ansvarlig virksomhedsdrift og bæredygtighed, indgå i forskning på området og forme partnerskaber med erhvervslivet. De tilsluttede uddannelsesinstitutioner skal ligeledes årligt rapportere om initiativer og fremskridt.
Besøg PRMEs hjemmeside her.

 

Sådan kommer jeres virksomhed i gang med Global Compact

For at blive registreret medlem af Global Compact skal virksomheden:

  1. Gennemse det online ansøgningsskema.
  2. Virksomheden skal forberede et brev til FNs Generalsekretær, hvori virksomheden udtrykker sin støtte til (i) Global Compact og dets 10 principper, (ii) engagement i partnerskab med formål om at udbrede FNs mål og (iii) den årlige indsendelse af ’Communication on Progress’ (COP). Dette brev skal underskrives af virksomhedens administrerende direktør. D
  3. Færdiggør det online ansøgningsskema og upload en digital kopi af det underskrevede støtte brev. Den administrerende direktør der har underskrevet støttebrevet skal svare til den der bliver påført i det online ansøgningsskema.

Som registreret medlem af Global Compact forventes det, at:

  • Virksomheden skal tage initiativ til forandringer i virksomheden således, at Global Compact og dets principper bliver en del af virksomhedens strategi, kultur og daglige forretningsaktiviteter.
  • Virksomheden forpligter sig til at støtte Global Compact og dets principper offentligt gennem pressemeddelelser, taler og anden kommunikation.
  • Efter et år skal virksomheden udarbejde en årlig statusrapport (Communication on Progress eller COP), der f.eks. kan integreres i årsrapporten, med en beskrivelse af, hvordan virksomheden støtter Global Compact og dets principper, og hvordan arbejdet forløber. Læs mere om udarbejdelse af statusrapporten ved at klikke videre i venstre margen.

For yderligere information gå til UN Global Compact web site eller kontakt Global Compact Nordic Network her.

Der er ingen tvungen registreringsafgift ved indmeldelse i Global Compact. Virksomhederne skal dog selv dække alle de praktiske omkostninger der måtte komme i forbindelse med deres GC-aktiviteter. Nordiske virksomheder, der har meldt sig ind i Global Compact kan vælge at tilslutte sig Global Compact Nordic Network. Her udveksler medlemmerne erfaringer om gennemførelsen af GC principper og deres COP rapportering.

 

Værktøjer og publicationer

denne side finder du de nyeste Global Compact publikationer, der er udgivet i Danmark.  På Global Compacts globale hjemmeside finder du mange andre publikationer og værktøjer, som kan bruges til at implementere de ti principper i praksis.

Global Compact – Små og mellemstore virksomheder på vej til global ansvarlighed, 2010
I publikationen, der henvender sig specielt til de mindre og mellemstore Global Compact virksomheder, introduceres FN’s Global Compact og 10 danske virksomheder deler ud af deres erfaringer med at omsætte principperne i Global Compact til konkret handling.
Download publikationen her.

Global ansvarlighed (Dansk)
Caring for Climate – en klimaguide til virksomheder, 2009
Ti cases der alle påviser en stærk sammenhæng mellem klimastrategiske tiltag og styrket forretning. Dette kan forhåbentlig tilskynde flere danske virksomheder til at engagere sig i den globale kamp mod klimaforandringer.
Download publikationen her.

Caring for Climate – Nordic Best Practices, 2009
I denne publikation fortæller 22 nordiske Global Compact virksomheder om, hvordan de har sat handling bag deres tilslutning til Global Compacts initiativ ‘Caring for Climate’, og hvordan deres strategier for reducering af CO2 også gavner konkurrenceevnen.
Download publikationen her.

 

Kontakt os

Virksomheder og organisationer, der ønsker information om Global Compact, kan henvende sig til DI.
Vi kan hjælpe med information om, hvad en tilslutning til Global Compact indebærer og give rådgivning om, hvordan Global Compact omsættes til praksis. Vi kan også informere om relevante værktøjer og det nordiske Global Compact netværk.

DI
Sara Krüger Falk, e-mail sakf@di.dk

Hanna H. Salameh, e-mail: hasa@di.dk