Greenland

Global Compact Nordic Networkip nittartagaanut kalaallisuumut tikilluarit!

Kalaallit suliffeqarfii ilusilersugaalluartumik inuiaqatigiinnilu akisussaaqataanertik (CSR) eqqumaffigalugu periusissiugaalluartumik sulileraluttuinnarput – amerliartuinnartullu FNip piujuaannartitsineq aallaavigalugu ineriartornissamik nunarsuaq tamakkerlugu anguniagai 17-iusut (SDG`t) soqutigiartuinnarlugit.

Global Compact suliniutaavoq, suliffeqarfiit anguniakkanik suleqataanissaannik ikiorumallugit. Uani quppernermi tamanna pillugu annertunerusunik atuagassaqarputit, paasisinnaajumallugu Global Compact sunaanersoq aammalu illit suliffeqarfiit tamatuma tungaanut qanoq iliorluni aallartisarsinnaasoq.

Global Compact sunaana?

Global Compact tassaavoq suliffeqarfiit inuiaqatigiinni akisussaaqataanerat aallaavigalugu nunarsuarmi suliniutit annersaat suliffeqarfinnit suliniaqatigiiffinniillu 10.000-init amerlanerusunit peqataaffigineqartoq. Global Compact inuiaqatigiinni akisussaaqataanissaq aallaavigalugu suliniutaavoq tunngavissianik 10-nik aallaaveqarluni ingerlanneqarluni makkuninnga pingaarnertut qulequtalersugaasumik: Inuit piginnaatitaaffii, sulisuusut piginnaatitaaffii, avatangiisit aammalu peqquserlutsaaliuineq.

Global Compact-imik taallugu suliniaqatigiiffik ukioq 2000 Kofi Annan-imit pilersitaavoq pilersinneqarlunilu tunngavigalugit isumaqatigiissutit suleriusissatullu aaliangiussat arlaqartut, siusinnerusukkut FN-imit oqaasertalersorneqarlutik ilusilerneqarsimasunik. Global Compact FNip tunngavissiai quliusut qiteralugit aallartinneqartuuvoq, tassani erseqqissarlugit nassuiarneqarlutik qanoq iliorlutik inuussutissarsiuteqarnermik ingerlataqartut suliffeqarfiillu ataasiakkaat isumaqatigiissutit  tunngavissiallu siammarsaaqataaffigisinnaagaat.

Global Compact-imi peqataajumalluni atsiornermi atsiortoq pisussaaffilerneqartarpoq Global Compactip tunngavissiai 10-usut malissallugit, ukiumoortumik FNimut suliffeqarfiup ingerlatai pillugit nalunaarusiortassalluni Global Compactip namminerlu nittartagarisamut ilanngunneqarluni avammut saqqummiunneqartartussamik.

Air Greenland Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit siullersaattut 2010-mi suliniummut ilannguppoq. Taamanilu Air Greenlandip pisortarisimasaa Michael Binzer suliaq pillugu imaattumik nassuiaateqarpoq:

” FN-ip ataani Global Compactimut peqataalerluni atsiuineq avammut niittarsaassineruvoq, CSR-imik suliaqarnitsinnik pimoorussilluinnarnitsinnik. Atsiuinikkut soqutigisaqaqatigisatsinnut, sulisorisatsinnut, sullissatsinnut, suleqatigisatsinnut, oqartussaasunut aammalu inuiaqatigiinnut tamarmiusunut – nittarsaapparput inuiaqatigiinni akisussaaqataasumik sulinissaq sulinitsinni pingaaruteqarluinnartik-katsigu.”

Air Greenlandip saniatigut aamma pineqartumi atsiuillutik peqataapput: Royal Arctic Line, TELEPOST, GrønlandsBANKEN, Grønlands Erhverv, Transparency International Greenland aammalu CSR Greenland.

Sulinermi tunngavissiat quliusut

Global Compactip niuertutut ingerlatsinermini tunngavissat qulit aallaavigivai. Taakkulu uani atuarsinnaavatit: her

Sooq FNip ataani Global Compactimut ilanngulluta atsiuissaagut?

Taamatut iliorpugut Global Compact nunarsuaq tamakkerlugu siammaannikooqimmat, taamallu ilisimaneqartorujussuummat. Taamaattumik peqataasut ilarpassui, piginneqatigiiffiup suleqatigisai, Global Compactip tunngavissiaanik ilisimaarinnilluartuupput. Tamatuma kingunerisaanik, ilinnut suliffeqarfittut CSR tunngavigalugu sulinerit pillugu Global Compactip tunngavissiai aallaavigalugit sulinerit avammut nittarsaakkuminartinnerulissavat. Oqartoqarsinnaavoq taamatut iliorneq ”ataatsimut oqaaseqalernermik”, tamarmik paasisinnaasaannik, pilersitsinerusoq. Tamannalu atuuppoq nunarsuaq tamakkerlugu nunatsinnilu suliaqarnitsinni, tassami Global Compact nunatsinni aamma takussaagaluttuinnarmat.

Nunani allani sullissat

Aamma kalaallit suliffeqarfiinut, avammut sammisunik suliaqarusuttunut, Global Compactimi ilaanissaq isumassatsialassuussaaq. Nunarsuummi sinnerani suliffeqarfippassuit tassunga peqataajumallutik atsiuinikuupput taammaattumillu CSR-imut attuumassuteqartutigut suleqatigisaminnut annertuunik piumasaqaateqartarlutik. Taamaattumik kalaallit suliffeqarfiinut nunarsuup sinnerani suleqatiginnikkumasunut, pitsaasuuvoq CSR-imut atatillugu tunngavimmi iluani siunnerfilersugaalluartumik sulinissaq. Tassanilu Global Compact sakkussaavoq pitsaasoq, pineqartoq ilisimaneqarluaqimmat suliffeqarfinnillu avataaneersunit akuersaagaammat. Tamannalu aqqutigalugu suliffeqarfiup avammut takujuminartumik paasiuminartumillu nittarsaatissavaa inuiaqatigiinni akisussaaqataalluni sulinissamik pimoorussigami.

Pineqartormi suliffeqarfiup CSR-imut sammisutigut suleqataaneranut ilaalluinnarpoq

Global Compactili avataanuinnaq sammisuunngilaq, aammali suliffeqarfiup immineq ilumini inuiaqatigiinnut akisussaaqataasumik sulinissaanut sakkussaqqissuulluni. Global Compactimut ilanngulluni atsiuineq pisussaaffiliivoq, CSR-ilu tunngavigalugu suliffeqarfiup sulineranut uummarissaataalluni. Tassami Global Compactimit tunngavissiaasut qulit aallavigalugit sulisimanermik ukiumoortumik nalunaarusiortussaatitaaneq annertuumik sulinermi eqeersaataasinnaavoq aammalu eqqarsaatigalugit ilusilersorluagaasumik isikkorissumillu sulinissat.

Taaneqartullu saniasigut Global Compact sakkussanik piukkunnartorpassuarnik tunniussassaqarpoq aamma suliffeqarfiup ulluinnarni sulinermini qanoq iliorluni tunngavissianik quliusunik malinninnissaanik ilitsersuutinik tunniussaqarluni. Sulinissamut sakkussat Global Compactimiit neqeroorutigineqartut aamma suliffeqarfinnut siornatigut CSR atorlugu sulisimanngitsunut pitsaalluinnartuupput. Saqqummiunneqartarsimasut sakkussallu nittartakkami takukkit.

Minnerunngitsumillu Global Compact suliffeqarfinnut soqutiginartuuvoq, CSR-imik suliaqalereersimasunut, tassami Global Compact CSR Greenlandip suliamini naterilluinnagaasa ilagimmassu.

Attaveqarnerit

Suliffeqarfik Global Compactimut ilanngunnermigut, nunani avannarlerni suliffeqarfinnut 450-init amerlanerusunut attaveqartitaalissaaq saniatigullu aamma suliffeqarfinnut Danmarkimiittunut suliniaqatigiiffimmi peqataasunut attaveqalissalluni. Tammaku aqqutigalugit misilittakkat, suliffeqarfinnit allanit pigineqartut, tamakkulu akornanni ilarpassui qularnanngitsumik suliniummi suliniaqatigiiffimmilu tunngavissiat quliusut tunngavigalugit sulinerminni siuarsimanerujussuusut attaveqarfigisinnaalissallugit.

_________________________________________________________________________________

FNimut nalunaarusiortarnissaq

FNip Global Compactiani peqataaniarluni atsiuineq piumasaqaateqartitsivoq ukiut tamaasa tunngavissiat qulit soqutigisaqaqatigisat (Suleqatit, pilersuisorisat, sullissat il.il.) akornani qanoq siuariartortumik ingerlanersut nalunaarusiarisarnissaannut. Nalunaarusiorneq taanna taaneqartarpoq COP (Communication on Progress), tassaallunilu nalunaarusiaq, suliffeqarfiup tunngavissiaasut qulit iluini suliniarneranik saqqummiussissutaasoq. Tassani saqqummiunneqarlutik nassuiarneqassapput, tunngavissiaasut qulit pineqartut iluini sutigut suliaqartoqarsimasoq aammalu takussutissiarineqassallutik qulequttatut sammiviit sisamaasut iluini qanoq suliniuteqartoqarsimasoq. Sinaakkusiat siammasissuupput, kisiannili minnerpaamik piumasarineqarluni COP-imi imarisani makku ilaassasut:

  • Suliffeqarfiup aqutsisuininngaanniit uppernarsaassut suliffeqarfik Global Compactimi tunngavissianik tapersersuinermini ingerlaannarmat.
  • Tunngavissiat qulit iluini suut timitalerlugit ingerlassimanersut erseqqissumik saqqummiunneqassallutik.
  • Ingerlatat ingerlassimasallu qanoq angusaqarfigineqarlutillu angusaqarfigiumaarnerat naatsorsuutigineqartoq nassuiarneqassalluni. Suliffeqarfimmut piumasarisaasut taakku piupput ilaatigut isumannaarumallugu suliniutip aqutsisuusunit ikorfartorneqarnera aammalu tassani isumannaarumaneqarluni, suliffeqarfiup suliniutaasumi peqataanini pimoorullugu ingerlakkaa. _________________________________________________________________________________
  • FN-imit ilitsersuusiaq una suliffeqarfinnut COP-iliulersunut suliarisimavaa, nassuiarlugu nalunaarusiorneq qanoq suliarineqassasoq.
  • Ukiumoortumik nalunaaruteqartarnissaq Global Compactimi peqataaniarluni atsiornermi piumasarisaavoq, nalunaarusiamillu tunniussaqannginneq FN-ip suliniutaanit peersinneqarnermik kinguneqassalluni. Taamaattumik suliffeqarfiup suliaani Global Compactimut nalunaarusiortarnissaq aaliangiilluinnartuuvoq.

Imatut Global Compact aallartissavat

Suliffeqarfittut Global Compact siornatigut ingerlassimanngikkukku, uani qanoq aallartissanerlutit siunnersuutinik atuagassaqarputit.

Global Compact-imik atsiuineq – Pisortatigoortumik suleriusissiaq

Global Compactimik atsiuinissami suliffeqarfiup makku periusissiat malissavai:

Alloriarneq siulleq

Suliffeqarfik FNip generalsekretærianut allakkamik nassiussissaaq, tassani nalunaarutigalugu suliffeqarfiup Global Compactip tunngavissiai suliaalu tapersersorai aammalu nalunaarutigalugu Global Compactip allattoqarfianut ukiumoortumik nalunaaruteqartarnissaq akuersaaramiuk. Tassanilu pingaartuuvoq, taamatut nalunaartup suliffeqarfimmi qullersaasuunissaa, aaliangiilluinnartuummammi takutitsinissaq Global Compact suliffeqarfimmi pisortaasunit tapersersorneqartoq.

Alloriarnissap aappaa

Qulaani pineqartut tulliattut suliffeqarfiup qarasaasiakkut qinnuteqarnermut immersugassiaq immersussavaa allagarisamilu assilinera nassiullugu, suliffeqarfiup qullersaa atsiortoralugu.

Qinnuteqarluni immersugassaq:  http://www.unglobalcompact.org/HowToParticipate/Business_Organization_Information.ht ml

CSR Greenland aamma Global Compact

CSR Greenland inissisimavoq Global Compactip nunani avannarlerni suleqatigiissitaasa nunatsinni qitiusumik attaveqaataatut, tamannalu pivoq Nunatsinni Sulisitsisut (GE) sinnerlugu. CSR Greenlandillu sulinera attaveqarneralu ingerlanneqarpoq Global Compactip tunngavissiai quliusut aallaavigalugit siunnerfiuppullu FN-ip Nunarsuaq tamakkerlugu piujuaannartitsinissamut atatillugu anguniagai.

CSR Greenland pillugu annertunerusunik paasiniaasinnaavutit aqqutigalugu www.csr.gl attaveqarfigalugu Allattorfimmi pisortaq Lotte Frank Kirkegaard, lotte.kirkegaard@csr.gl imal. Oqarasuaat normu + 299 36 37 16 aamma/imal. normu +299 56 25 29 sianerfigalugit.

_________________________________________________________________________________

Saqqummiussat sakkussallu

Global Compactip tunngavii pillugit saqqummiussarpassuaqarpoq, tassani sammineqarlutik inuit piginnaatitaaffii, sulisut piginnaatitaaffii, avatangiisit aammalu peqquserlutsaaliuineq pillugu tunngavissiai.

Ataani takuneqarsinnaapput saqqummiussat akornanni Kalaallit Nunaannut tunngalluinnartuusut:

Kalaallit Nunaanni inuit piginnaatitaaffii pillugit suliffeqarfiit sulinissaannik ilitsersuutit (2016)

Ilitsersuusiami saqqummiunneqarput nunatsinni suliffeqarfiit qanoq inuit piginnaatitaaffii tunngavigalugit suliniarsinnaasut, taannalu suliarineqarpoq Transparency International Greenlandimit suleqatigalugu CSR Greenland. Ilitsersuusiaq qallunaatut kalaallisullu allanneqartoq ugguuna takuneqarlunilu aaneqarsinnaavoq:  http://www.transparency.gl/wp-content/uploads/Menneskerettigheder-i-Gr%C3%B8nland-Guide.pdf

Katersukkat misilittakkallu kalaallit suliffeqarfiisa avatangiisit mianerinissaat aallaavigalugu sulinerannik takussutissiisut

Saqqummiunneqarsimasuni nassuiarneqarput kalaallit suliffeqarfiutaanni avatangiisinut atatillugu aqutsinikkut misilittagarisat aammalu suliaalluni suliffeqarfiit avatangiisinut atatillugu sulinissaannik isumassarsiorfissatut: http://www.csr.gl/Portals/0/vedh%C3%A6ftede%20filer/csr_dk_final_web%201.0.pdf

Peqquserlutsaaliuinissamut quppersagaliatut ilitsersuusiaq kalaallit suliffeqarfiutaannut naatsorsuussaasoq (aappassaa naqitertitaq, 2016)

Ilitsersuusiami sammineqarput suliffeqarfiit peqquserlutsaaliuiniarlutik sulinerat, tassanilu aamma assersuusiornikkut takussutissiarineqarput suliffeqarfinnit suut nakkutigilluarneqassasut. Ilitsersuusiaq suliarineqarpoq Transparency International Greenland-imit ilaatigut aallerfigalugit CSR Greenlandimit saqqummiunneqartarsimasut. Taannalu aaneqarlunilu atuarneqarsinnaavoq una iserfigalugu:  http://www.transparency.gl/wp-content/uploads/H%C3%A5ndbog-antikorruption.-2.-udgave.1.pdf

FNip piujuaannartitsinissaq pillugu nunarsuaq tamakkerlugu anguniagai 17-iusut

Septemberip qaammataagaa ukioq 2015 FN-imi nunat ilaasortaasut tamarmiusut isumaqatigiissutigivaat FNip piujuaannartitsinissaq pillugu nunarsuaq tamakkerlugu anguniagai 17-iusut, nunanit tamanit malillugit ukiup 2030-ip tungaanut suliniutigineqassasut. Anguniarneqartut ilagivaat piitsuussutsimik nungusaanissaq pitsaasumillu tunngaveqartumik inuunissaq, ilinniarsinnaanermik isumannaarinninnissaq aammalu assigiimmik tunngaveqalersitsiniarneq, anguniagaasut ilaminiinnanngui taalaaginnarumallugit. Uanilu anguniakkat pillugit tuluttut allagaasoq takusinnaavat:

https://www.unglobalcompact.org/sdgs/about

Kiisalu inassutigiumavarput, Global Compactip nittartagaa saqquummiussat allat takujumallugit alakkassagit www.globalcompact.org . Global Compactimi tunngavigalugu sulinissamut periarfissat amerlaqaat.

Velkommen til den grønlandske hjemmeside for Global Compact Nordic Network

Grønlandske virksomheder arbejder i stigende grad systematisk og strategisk med samfundsansvar (CSR) – og stadig flere viser interesse for FNs 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling (SDG’erne).

Global Compact er et initiativ, der kan hjælpe din virksomhed til at gøre netop det. På denne side kan du læse mere om, hvad Global Compact er og hvordan din virksomhed i Grønland kommer i gang med det.

Hvad er Global Compact?

Global Compact er verdens største initiativ inden for virksomheders samfundsansvar med over 10.000 tilsluttede virksomheder og organisationer. Global Compact er en principbaseret tilgang til samfundsansvar og bygger på ti principper fordelt på fire hovedområder: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Global Compact Initiativet er etableret af Kofi Annan i 2000 og bygger på en række konventioner og principper, der tidligere er formuleret af FN. Global Compact er FN´s forslag til ti principper, der beskriver, hvad erhvervslivet og den enkelte virksomhed kan gøre for fremme arbejdet med disse konventioner og principper.

Som underskriver af Global Compact forpligter man sig til at arbejde hen imod at efterleve Global Compacts 10 principper, at rapportere om virksomhedens fremdrift årligt til FN samt at lægge rapporten på Global Compacts og egen hjemmeside.

I Grønland har Air Greenland tilsluttet sig som den første grønlandske virksomhed initiativet i 2010. Daværende direktør for Air Greenland Michael Binzer beskriver arbejdet med Global Compact således:

”At underskrive FN´s Global Compact er et signal til omverdenen om, at vi tager vores arbejde med CSR alvorligt. Med underskriften viser vi over for vores interessenter – både vores medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere, myndighederne og samfundet generelt – at CSR er en vigtig del af vores måde at arbejde på.” 

Udover Air Greenland har også Royal Arctic Line, TELEPOST, GrønlandsBANKEN, Grønlands Erhverv, Transparency International Greenland og CSR Greenland underskrevet principperne.

De ti principper

Global compact bygger på ti principper for forretningsførelse. Du kan læse mere om de ti principper her

Hvorfor underskrive FN´s Global Compact?

Fordi Global Compact er så udbredt i hele verden, er det selvsagt også et meget kendt initiativ. Det er således en stor del af de aktører, som virksomheden arbejder sammen med, der allerede kender til Global Compacts principper. Det gør, at du som virksomhed vil have nemt ved at kommunikere dit CSR engagement med udgangspunkt i Global Compacts principper. Det giver så at sige virksomheder et fælles ”CSR sprog”, som mange kan genkende. Dette gælder internationalt såvel som nationalt, da Global Compact også er udbredt i de grønlandske virksomheder.

Udenlandske kunder

Også for grønlandske virksomheder, der gerne vil være leverandører til udenlandske kunder kan et engagement i Global Compact være en god ide. Mange udenlandske virksomheder har underskrevet Global Compact og har ofte omfattende krav til deres samarbejdspartnere på CSR området. Det giver derfor god mening for grønlandske virksomheder, der satser på at samarbejde med udenlandske kunder at arbejde målrettet med deres CRS strategi. Global Compact er et godt værktøj at bruge til dette formål, fordi det er så alment kendt og anerkendt også af store internationale selskaber. Det giver et eksternt nemt forståeligt signal om, at virksomheden tager sit arbejde med CSR alvorligt.

En naturlig del af virksomhedens CSR arbejdet

Global Compact er imidlertid ikke kun eksternt rettet, men i høj grad også et godt værktøj for virksomhedens interne arbejde med CSR. Den eksterne forpligtigelse, der ligger i Global Compact, er en god drivkraft for at virksomheder får fremdrift i sit interne CSR arbejde. Det forhold, at virksomheden hvert år er forpligtiget til at rapportere om sine tiltag og fremgangen i sit arbejde med Global Compacts ti principper kan være en stor motivation for at komme i gang med arbejdet på en systematisk og struktureret måde. Derudover leverer Global Compact også en lang række meget konkrete værktøjer og vejledninger til, hvordan virksomheden kan implementere de ti principper i virksomhedens daglige arbejde. De meget konkrete arbejdsværktøjer, der tilbydes af Global Compact gør det også til et godt værktøj for virksomheder, der aldrig har beskæftiget sig med CSR arbejde før. Se blandt andet listen over publikationer og værktøjer her på hjemmesiden. Global Compact er ikke mindst interessant for de virksomheder, der allerede er i gang med deres CSR arbejde og er medlemmer af CSR Greenland, da Global Compact er en af de grundsten, som CSR Greenland bygger sit arbejde på.

Netværk

Virksomheden får ved underskrivelsen af Global Compact muligheden for at deltage i det nordiske Global Compact netværk, der har over 450 medlemsvirksomheder, såvel som til det danske Global Compact netværk. Dette giver gode muligheder for at trække på de erfaringer, andre virksomheder, der måske er længere fremme i processen i arbejdet med Global Compacts ti principper, har gjort sig.

_________________________________________________________________________________

Afrapportering til FN

Som underskriver af FN´s Global Compact forpligter man sig til årligt at rapportere om sin fremgang i forhold til de ti principper både til sine interessenter (samarbejdspartnere, underleverandører, kunder osv.). Rapporten kaldes en COP (Communication on Progress) og er en rapport, hvor virksomheden fremlægger sit arbejde med de ti principper. Det er en beskrivelse af hvilke tiltag, man har foretaget på alle fire hovedområder. Rammerne er brede, men det er som mindstemål krævet, at COP´en indeholder:

  • En erklæring fra virksomhedens ledelse om deres fortsatte støtte til virksomhedens deltagelse i Global Compact og Global Compacts principper generelt.
  • Beskrivelse af konkrete handlinger, der er foretaget for at implementere de ti principper.
  • Måling af aktuelle eller forventede resultater af de tiltag, man har igangsat.

En årlig Communication on Progress (COP) – rapportering er et krav, når man underskriver Global Compact og virksomheder, der ikke indleverer en COP vil blive ekskluderet fra FN initiativet. Derfor er rapportering en afgørende del af virksomhedens arbejde med Global Compact.

Disse krav til virksomheden er bl.a. for at sikre en ledelsesmæssig opbakning for initiativet samt at sikre, at virksomheden taget sit engagement i Global Compact alvorligt.

FN har udarbejdet denne vejledning til virksomheder, der skal i gang med deres COP. Samt guide til, hvordan man udarbejder rapporteringen.

_________________________________________________________________________________

Sådan kommer du i gang med Global Compact

Hvis du som virksomhed ikke tidligere har beskæftiget dig med Global Compact, kan du her finde en række gode råd til, hvordan du kommer i gang.

Underskrivelse af Global Compact – Officiel procedure

For officielt at underskrive Global Compact skal virksomheden gennemføre følgende procedure:

Første skridt  Virksomheden sender et brev til FN´s generalsekretær, der udtrykker virksomhedens opbakning til Global Compacts principper og arbejde samt forpligtiger virksomheden til at indsende en årlig rapportering til Global Compact sekretariatet. Det er i den forbindelse vigtigt, at det er virksomhedens øverste chef, der er afsender af brevet, da ledelsesmæssig opbakning for Global Compact arbejdet i virksomheden er afgørende. Andet skridt  Virksomheden skal dernæst udfylde et online ansøgningsskema og oploade en kopi af det afsendte brev, der er underskrevet af virksomhedens øverste ledelse. Ansøgningsskema: http://www.unglobalcompact.org/HowToParticipate/Business_Organization_Information.html 

CSR Greenland og Global Compact

CSR Greenland varetager rollen som det nationale kontaktpunkt for Global Compacts nordiske arbejdsgruppe på vegne af Grønlands Erhverv. CSR Greenlands arbejde og tilgang er baseret på Global Compacts ti principper og vores strategi tager udgangspunkt i FNs 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling.

Du kan finde mere information om CSR Greenland på www.csr.gl eller ved at kontakte Sekretariatschef Lotte Frank Kirkegaard, lotte.kirkegaard@csr.gl eller på  Telefon + 299 36 37 16. +299 56 25 29

_________________________________________________________________________________

Publikationer og værktøjer

Der findes et hav af publikationer om Global Compacts principper og om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption

Her er et lille udvalg med fokus på publikationer skrevet specifikt til grønlandske virksomheder:

Guide til virksomheders arbejde med menneskerettigheder i Grønland (2016)

Guiden giver en introduktion til hvordan grønlandske virksomheder kan arbejde med menneskerettigheder og er udarbejdet af Transparency International Greenland sammen med CSR Greenland. Guiden kan hentes her på dansk og grønlandsk:

http://www.transparency.gl/wp-content/uploads/Menneskerettigheder-i-Gr%C3%B8nland-Guide.pdf

 

Opsamling & erfaringer med den strategiske miljøindsats i grønlandske virksomheder

Publikationen beskriver erfaringerne fra grønlandske virksomheder fra arbejdet med strategisk miljøledelse, og giver samtidig konkret inspiration til hvordan virksomheden kan gå til arbejdet med miljø:

http://www.csr.gl/Portals/0/vedh%C3%A6ftede%20filer/csr_dk_final_web%201.0.pdf

 

Håndbog i antikorruption for grønlandske virksomheder (2. udgave, 2016)

Håndbogen guider virksomheden i arbejdet med antikorruption og giver praktiske eksempler på situationer som virksomheden skal være opmærksom på. Håndbogen er udarbejdet af Transparency International Greenland med input fra CSR Greenland og kan hentes gratis på dansk og grønlandsk:

http://www.transparency.gl/wp-content/uploads/H%C3%A5ndbog-antikorruption.-2.-udgave.1.pdf

 

FNs 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling      

I september 2015 vedtog et enigt FN 17 nye Verdensmål fro Bæredygtig Udvikling, som alle lande skal arbejde henimod til 2030. Målene handler bl.a. om at afskaffe fattigdom og sult, sikre sundhed og trivsel, sikre uddannelse til alle og sikre lighed for at nævne nogle få. Du kan læse mere om Verdensmålene på engelsk her:

https://www.unglobalcompact.org/sdgs/about

Derudover anbefaler vi, at du kigger på Global Compacts hjemmeside www.globalcompact.org for flere publikationer. Der er masser af forskellige ressourcer, som kan anvendes til arbejdet med Global Compact.