Greenland

Velkommen til den grønlandske hjemmeside for Global Compact Nordic

Grønland bliver ofte beskrevet som landet med den storslåede natur og det er det også, men Grønland er også landet med et erhvervsliv i rivende udvikling. Et erhvervsliv der tager ansvar for den natur og det samfund, der omgiver det.

Global Compact er et initiativ, der kan hjælpe din virksomhed til at gøre netop det. På denne side kan du læse mere om, hvad Global Compact er og hvordan din virksomhed kommer igang med det.

Global Compact Nordic pillugu kalaallit qarasaasiakkut nittartagaannut tikilluarit

inngortitarsuaq alutornarluinnartoq Kalaallit Nunaannut ilisarnaatigitinneqarajuppoq aammami taa-maattoqarnera ilumoorpoq, aammali Kalaallit Nunaat tassaavoq inuussutissarsiornikkut ineriartupiloorfiusoq. Inuussutissarsiornermik ingerlataqarfiuvoq pinngortitamut inuiaqatigiinnullu avatangiisiminut akisussaassuseqartoq.

Global Compact suliniutaavoq suliffeqarfiit taamarpiaq iliornissaannik ikiuutaasussaq. Quppernermi uani atuarsinnaavat Global Compact sunaanersoq tamatuminngalu aallartitsiniarluni suliffeqarfiit qanoq iliorsinnaanersoq.

Welcome to the Greenlandic webpage for Global Compact Nordic

Greenland is often perceived as the country with the magnificent nature. And that is true but Greenland is also a country with a rapid developing business community. A business community,that takes responsibility for the nature and society that surrounds it.

Global Compact is an initiative which can help your company in doing exactly that. On this webpage, you can read more about what the Global Compact is and how your company can get started.

Hvad er Global Compact?

Global Compact er verdens største CSR (virksomhedens sociale ansvar) initiativ med over 9.100 tilsluttede virksomheder og organisationer. Global Compact er en principbaseret tilgang til CSR og bygger således på ti principper fordelt på de fire hovedområder: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettig-heder, miljø og antikorruption.

Global Compact Initiativet er etableret af Kofi Annan i 2000 og bygger på en række konventioner og principper, der tidligere er formuleret af FN. Blandt andet Millennium Development Goals, FN´s Menneskerettigheder, Rio Deklarationen om miljø og udvikling og flere andre. Global Compact er FN´s forslag til ti principper, der beskriver, hvad erhvervslivet og den enkelte virksomhed kan gøre for fremme arbejdet med disse konventioner og principper.

Som underskriver af Global Compact forpligter man sig til at arbejde hen imod at efterleve Global Compacts 10 principper, at rapportere om virksomhedens fremdrift årligt til FN samt at lægge rapporten på sin hjemmeside.
I Grønland har luftfartsselskabet Air Greenland tilsluttet sig initiativet i 2010. Direktør for Air Greenland Michael Binzer beskriver arbejdet med Global Compact således:

”At underskrive FN´s Global Compact er et signal til omverdenen om, at vi tager vores arbejde med CSR alvorligt. Med underskriften viser vi over for vores interessenter – både vores medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere, myndighederne og samfundet generelt – at CSR er en vigtig del af vores måde at arbejde på.” 

___________________________________________________________________________

Global Compact sunaana?

Global Compact tassaavoq CSR (suliffeqarfiit inuiaqatigiinnut akisussaaqataanerat) pillugu suliniutit nu-narsuarmi annersaat suliffeqarfinnit suliniaqatigiiffinnillu 9.100-nit ilaasortaaffigineqartoq. Global Compact tassaavoq sammisat aalajangersimasut tunngavigalugit CSR-imik aallaaveqarluni sulisoq, sammisat pingaarnernut sisamanut agguataarlugit suliniutissatut tunngavigisat qulit aallaavigalugit sulisoq, sammisat pingaarnerit sisamat tassaapput inuit pisinnaatitaaffii, sulisut pisinnaatigaaffii, avatangiisit peqquserluttuliunnginnissarlu.

Suliniut Global Compact isumaqatigiissutinik suliniutissatullu tunngavissanik arlalinnik aallaaveqartoq, siusinnerusukkut FN-imit oqaasertalersorneqarsimasoq, Kofi Annan-ip 2000-imi aallarnerpaa. Taakkununnga ilaapput Millennium Development Goals, FN-ip ataani Inuit pisinnaatitaaffii, avatangiisit ineriartornerlu pillugit Rio-mi Isumaqatigiissut allallu. Global Compact tassaavoq tunngavissatut sisamatut FN-ip siunnersuutai, tassani allaaserineqarput isumaqatigiissutit tunngaavissallu taakku sammineqarnerulersinniarlugit inuussutissarsiortut suliffeqarfiillu ataasiakkat qanoq iliorsinnaanerat.

Global Compact atsiorsimagaanni Global Compact-ip suliniutissatut tunngavigissasai quliusut unioqqutinnagit malinnissaannik suliniuteqarnissamut, suliffeqarfiup angusai pillugit ukiut tamaasa FN-imut nalunaarusiornissamut kiisalu nalunaarusiap qarasaasiakkut nittartakkamut ikinissaanut pisussaaffiligaasoqartarpoq.
Kalaallit Nunaanni silaannakkut angallassivik Air Greenland sulimiummut 2010-mi ilannguppoq. Air Greenlandip pisortaata Michael Binzerip Global Compact-imi sulineq ima oqaatigaa:

”FN-ip isumaqatigiissusiaanik Global Compact-mik atsiorneq CSR tunngavigalugu sulinitsinnik pimoorussinerput pillugu avatangiisinut nalunaarneruvoq. Atsiornitsigut uagutsinnut soqutigisalinnut – suli-sutsinnut, sullitatsinnut, suleqatitsinnut, oqartussaasunut aammalu inuaqatigiit ataatsimut isigalugit – takutipparput CSR tassaasoq suleriaatsitsinni pingaarutilik.” 

De ti principper

Menneskerettigheder

1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde.
2. Virksomheden skal sikre , at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

Arbejdstagerrettigheder

3. Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger.

4. Virksomeden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde.

5. Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde.

6. Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.

Miljø

7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.

8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.

9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.

Antikorruption

10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, inklusiv økonomisk udnyttelse og bestikkelse.
_________________________________________________________________________________________

Suliniutitut tunngavigisat qulit

Inuit pisinnaatitaaffii

1. Inuit pisinnaatitaaffiisa nunani tamalaani nalunaarutigineqartut suliffeqarfiup sunniuteqarfigisamini tapersersorlugillu ataqqisariaqarpai.

2. Taassuma inuit pisinnaatitaaffiinik narrunarsaaqataaviunnginnissaa suliffeqarfiup qularnaassavaa.

Suulisut pisinnaatitaaffii

3. Sulisut ataatsimoorlutik isumaqatigiinniarsinnaatitaanerinik suliffeqarfik aaqqissuisinnaatitsillunilu akuersisariaqarpoq.

4. Pinngitsaaliissummik sulisiatsinerit suulluunniit atorunnaarsinneqarnissaat suliffeqarfiup tapersersortariaqarpaa.

5. Meeqqat sulisorineqartarnerisa atorunnaarsinneqarnissaa suliffeqarfiup tapersersortariaqarpaa.

6. Sulinermi atorfeqarnermilu assigiinngisitsinerit atorunnaarsinneqarnissaat suliffeqarfiup tapersersortariaqarpaa.

Avatangiisit

7. Avatangiisitigut unammisassat mianersuunneqarnissaat suliffeqarfiup tapersersortariaqarpaa.

8. Suliffeqarfik avatangiisitigut akisussaanerulernermik suiarsaanissamut suliniuteqartariaqarpoq.

9. Suliffeqarfik avatangiisitigut teknologiinik ineriartortitsinissamut siammarterinissamullu kaammattuisariaqarpoq.

Atorfimmi ileqqorluttaalisitsineq

10. Suliffeqarfik ileqqorlunnernut sunulluunniit, taakkununnga ilanngullugu aningasaqarnikkut atornerluinermut akiliillunilu peqquserlutsitsinermut akiuiniarluni sulisariaqarpoq.

Hvorfor underskrive FN´s Global Compact?

Fordi der er fordele ved at underskrive FN´s Global Compact.

Kommunikation

Fordi Global Compact er så udbredt, som det er, med mere end 9100 underskrivende virksomheder og organisationer verden over, er det selvsagt også et meget kendt fænomen. Det er således en stor del af de aktører, som virksomheden arbejder sammen med, der allerede kender til Global Compacts principper. Det gør, at du som virksomhed vil have nemt ved at markedsføre dit CSR engagement med udgangspunkt i Global Compacts principper. Det giver så at sige virksomheder et fælles ”CSR sprog”, som mange kan genkende.
Dette gælder internationalt såvel som nationalt, da Global Compact efterhånden også er ved at få interesse fra de grønlandske virksomheder.

Grønlandske underleverandører

Også for grønlandske virksomheder, der gerne vil være leverandører til udenlandske olie- og mineselskaber, kan et engagement i Global Compact være en god ide. Mange af disse virksomheder har underskrevet Global Compact og har som en del af deres eget CSR arbejde omfattende krav til deres samarbejdspartnere på CSR området. Det giver derfor god mening for grønlandske virksomheder, der satser på at samarbejde med disse selskaber som underleverandører at arbejde målrettet med deres CRS strategi. Global Compact er et godt værktøj at bruge til dette formål, fordi det er så alment kendt og anerkendt også af store internationale selskaber.
Det giver et eksternt nemt forståeligt signal om, at virksomheden tager sit arbejde med CSR alvorligt.

En naturlig del af virksomhedens CSR arbejdet

Global Compact er imidlertid ikke kun eksternt rettet, men i høj grad også et godt værktøj for virksomhedens interne arbejde med CSR.
Den eksterne forpligtigelse, der ligger i Global Compact, er en god drivkraft for at virksomheder får fremdrift i sit interne CSR arbejde. Det forhold, at virksomheden hvert år er forpligtiget til at rapportere om sine tiltag og fremgangen i sit arbejde med Global Compacts ti principper kan være en stor motivation for at komme i gang med arbejdet på en systematisk og struktureret måde.
Derudover leverer Global Compact også en lang række meget konkrete værktøjer og vejledninger til, hvordan virksomheden kan implementere de ti principper i virksomhedens daglige arbejde. De meget konkrete arbejdsværktøjer, der tilbydes af Global Compact gør det også til et godt værktøj for virksomheder, der aldrig har beskæftiget sig med CSR arbejde før. Se blandt andet listen over publikationer og værktøjer her på hjemmesiden.
Global Compact er ikke mindst interessant for de virksomheder, der allerede er i gang med deres CSR arbejde og er medlemmer af CSR Greenland, da Global Compact er en af de grundsten, som CSR Greenland bygger sit arbejde på.

Netværk

Virksomheden får ved underskrivelsen af Global Compact muligheden for at deltage i det nordiske Global Compact netværk, der har over 450 medlemsvirksomheder. Dette giver gode muligheder for at trække på de erfaringer, andre virksomheder, der måske er længere fremme i processen i arbejdet med Global Compacts ti principper, har gjort sig.

_________________________________________________________________________________

FN-ip isumaqatigiissusiaa Global Compact sooq atsiorneqassava?

FN-ip isumaqatigiissusiaata Global Compact-ip atsiornera iluaqutissartaqarmat.

Attaveqaqatigiinneq

Tamatumunnga pissutaavoq suliffeqarfiit suliniaqatigiiffiillu nunarsuarmit tamarmeersut Global Compact-imik atsiorsimasut 9100-t qaangersimammatigit, taamaalillunilu Global Compact amerlasuunit nalunnginneqarluni.Taamaalilluni peqataasut suliffeqarfiit suleqataasa amerlasuut Global Compact-ip suliniutissatut tunngavigisai ilisimavaat. Taamaattumik Global Compact-ip suliniutissatut tunngavigisai aallaavigalugit illit suliffeqarfittut CSR tunngavigalugu suliniuteqarnerpit nittarsaannissaa ajornanngi-naarsinnaavat. Allatut oqaatigalugu ”CSR-imut tunngatillugu oqaatsit ataatsit” suliffeqarfiit amerlasuut ilisarisinnaasaat atorneqarsinnaapput.
Tamanna atuuppoq nunat tamalaat akornanni taamatuttaaq nunami namminermi, tassami Global Compact aamma kalaallit suliffeqarfiutaanni soqutigineqaleriartormat.

Kalaallit pilersuisorineqarnerat

Aamma kalaallit suliffeqarfiutaannut uuliasiortunut aatsitassarsiortunullu nunanit allaninngaanneersunut pilersuisoorusuttunut Global Compact-imik suliniuteqarneq isumassarsiatsialaasinnaavoq. Suliffeqarfiit ilaat amerlasuut Global Compact atsiorsimavaat namminnerlu CSR tunngavigalugu suliaqarnerminnut ilaatillugu suleqatissaminnut CSR-ip tungaatigut annertuunik piumasaqaateqarlutik. Taamaattumik kalaallit sulif-feqarfiutaat ingerlatseqatigiiffinnut taakkununnga suleqataallutik pilersuisuunissamik siunertaqartut nammin-neq CSR tunngavigalugu suliniarnissamut aalajangersimasunik anguniagaqarlutik pilersaaruteqarnissaat pissusissamisoorpoq. Anguniakkamut tamatumunnga Global Compact sakkussaavoq pitsaasoq, tamalaanit ilisimaneqarnera aammalu ingerlatseqatigiiffissuarnit nunanit tamalaaneersunit akuerineqarsimanera pissutaalluni.
Avataani inissisimagaluarluni suliffeqarfiup CSR tunngavigalugu sulerusussusianik suliffeqarfissuarnut takutitsisuuvoq.

CSR tunngavigalugu sulineq suliffeqarfiup sulineranut ilaaginnarpoq

Clobal Compact tassaaginnanngilaq suleqatinut avataaneersunut atorsinnaasoq, aammali nunami maani suliffeqarfiit CSR tunngavigalugu sulineranni sakkussaalluni pingaarutilerujussuaq.
Avataaneersunut pisussaaffik Global Compact-ip imarisaa, nunami maani suliffeqarfiit CSR tunngaviga-lugu suliniarnerannut nukissanik pissarsivigineqarsinnaalluarpoq. Global Compact-ip suliniarnermi tunngavissai pillugit suliffeqarfik suliniutiminik angusaminillu ukiut tamaasa nalunaarusiornissamut pisussaaffeqarpoq, tamannalu aaqqissuulluakkamik aalajangersimasumillu ilusilimmik sulinerup aallartinnissaanut kajumissaa-taalluarsinnaavoq.
Taakku saniatigut aamma suliffeqarfiup sulinermini suliniarnermut tunngavissat quliusut qanoq piviusunngortitsisinnaaneranut sakkussat ilitsersuutillu tigussaasut arlallit Global Compact-ip tunniuttarpai. Sakkussat taakku tigussaasut Global Compact-ip neqeroorutai suliffeqarfinnut CSR tunngavigalugu sulinngisaannarsimasunut sakkussatsialaapput. Takusassat arlaqartut akornanni saqqummersitat sakkus-sallu qarasaasiakkut nittartakkami takukkit.
Minnerunngitsumik suliffeqarfinnut CSR tunngavigalugu sulilereersimasunut aammalu CSR Greenland-imut ilaasortaasunut Global Compact soqutiginartuuvoq, tassami CSR Greenland-ip sulinermini Global Compact tunngavittut atormagu.

Suleqatit

Suliffeqarfik Global Compakt-imik atsiugaqarnermigut nunani avannarlerni Global Compact-imik suleqatigiiffimmut, suliffeqarfinnik 450-inik ilaasortaqartumut, suleqataanissamut periarfissaqalissaaq. Suliffeqarfiit allat misilittagaannik atorluaanissamut periarfissiivoq, taakkumi Global Compact-ip suliniarnermut tunngavissaanik quliusunik suliniuteqarnerminni misilittagaqalersimapput.

Afrapportering til FN

Som underskriver af FN´s Global Compact forpligter man sig til årligt at rapportere om sin fremgang i forhold til de ti principper både til sine interessenter (samarbejdspartnere, underleverandører, kunder osv.) eksempelvis på virksomheden hjemmeside og til FN´s Global Compact sekretariat. Rapporten kaldes en COP (Communication on Progress) og er en rapport, hvor virksomheden fremlægger sit arbejde med de ti principper. Det kan være en beskrivelse af hvilke tiltag, man har foretaget på alle fire hovedområder, eller man kan de første 5 år koncentrere sig om to hovedområder. Rammerne er brede, men det er som mindstemål krævet, at COP´en indeholder:

  • En erklæring fra virksomhedens ledelse om deres fortsatte støtte til virksomhedens deltagelse i Global Compact og Global Compacts principper generelt.
  • Beskrivelse af konkrete handlinger, der er foretaget for at implementere de ti principper.
  • Måling af aktuelle eller forventede resultater af de tiltag, man har igangsat.

En Communication on Progress (COP) – rapportering er et krav, når man underskriver Global Compact og virksomheder, der ikke indleverer en COP vil blive ekskluderet fra FN initiativet. Derfor er rapportering en afgørende del af virksomhedens arbejde med Global Compact.

Disse krav til virksomheden er bl.a. for at sikre en ledelsesmæssig opbakning for initiativet samt at sikre, at virksomheden taget sit engagement i Global Compact alvorligt. COP skal dog ikke ses som en kontrolinstans. Det er op til virksomhedens interessenter (kunder, samarbejdspartnere osv.) at kontrollere, at virksomheden også gør det, den lover. Global Compact er et værktøj, der kan hjælpe den enkelte virksomhed til at skabe fremdrift i sit arbejde med CSR og ikke et kvalitetsstempel. Hvis det ikke lægges engagement bag virksomhedens underskrift af Global Compact, er den intet værd.

FN har udarbejdet denne vejledning til virksomheder, der skal i gang med deres COP.
Samt guide til, hvordan man udarbejder en rapportering til FN.

_________________________________________________________________________________

FN-imut nalunaarusiortarneq

FN-ip isumaqatigiissusiaanik Global Compact-imik atsiuisimagaanni suliniarnermi tunngavissat quliusut suliarineranni angusat soqutiginnittunut (suleqatit, pilersuisut, sullitat il.il.), assersuutigalugu suliffeqarfiup qarasaasiakkut nittartagaanut taamatuttaaq FN-ip Global Compact pillugu allattoqarfianut nalunaarusiornissaq pisussaaffigineqalersarpoq. Nalusiap taaguutigaa COP (Communication on Progress) tassani suliniarnermut tunngavissat quliusut pillugit suliani suliffeqarfiup nalunaarutigisarpaa. Sammisani pingaarnerni sisamaasuni suliniutit allaaserineqarsinnaapput, imaluunniiit ukiuni tallimani siullerni sammisat pingaarnerit marluk pingaartilugit suliarisimasat allaaserineqarsinnaallutik. Sinaakkutit atitupput, minnerpaamilli piusaqaataavoq COP makkuninnga imaqassasoq:

  • Suliffeqarfiup Global Compact-imut aammalu Global Compact-ip tunngavissai ataatsimut
    isigalugit peqataaffigiinnarnissaanut suliffeqarfiup aqutsisuisa uppernarsaanerat.
  • Suliniarnermut tunngaviusut qulit piviusunngortinniarnerini iliuutsit tigussaasut allaaserineqarnerat.
  • Suliniutitut aallartitani angusat imaluunniit angusassatut naatsorsuutigisat.

Global Compact atsiorsimagaanni Communication on Progress-imik (COP) nalunaarusiornissaq piu-masaqaataavoq, suliffeqarfiillu COP-mik tunniussinngikkunik FN-ip suliniutaanut peqataajunnaarsin-neqassapput. Taamaattumik nalunaarusiorneq suliffeqarfiup Global Compact-imik suliaqarneranut pingaaruteqarluinnarpoq.

Suliffeqarfimmut piumasaqaat taanna suliniuteqarnerup aqutsisunit tapersersorneqarneranik qulakkeer-inninniutaavoq kiisalu Global Compact-imik suliffeqarfiup suliaqarnermini pimoorussineranut uppernar-saataalluni. COP-ili nakkutilliiniutitut isigineqassanngilaq. Tassami suliffeqarfik neriorsuutimiik eqqortit-sinersoq nakkutigissanerlugu suliffeqarfimmut soqutiginnittut (sullitat, suleqatit il.il.) aalajangissavaat. Global Compact tassaavoq suliffeqarfiup CSR tunngavigalugu sulinermini angusaqar-nerata uuttortar-nissaanut sakkussaq pitsaassutsimulli uuttuutaanani. Global Compact atsioraluarlugu suliamik pimoo-russinngikkaanni atsiorneq naleqassanngilaq.

Suliffeqarfiit COP-minnik aallartitsiniartut atorsinnaasaannik FN uuminnga ilitsersuusiorsimavoq.
Kiisalu FN-imut qanoq nalunaarusiortarnermut unnersuussut uaniilluni.

CSR Greenland og Global Compact

CSR Greenland er det nationale kontaktpunkt for Global Compacts nordiske arbejdsgruppe i Grønland. CSR Greenlands arbejde og tankegang er baseret på Global Compacts ti principper.

Hvad er CSR Greenland?

CSR Greenland arbejder for at udvide kendskabet og arbejdet med Corporate Social Responsibility (CSR), også kaldet virksomhedens samfundsansvar i Grønland. Begrebet dækker over en forretningstilgang med fokus på at skabe langsigtet værdi for virksomhedens ejere ved at udnytte muligheder og håndtere risiko, der udspringer af den økonomiske, sociale og miljømæssigeudvikling
CSR er både nyt og bestemt ikke nyt i Grønland. Begrebet og det at arbejde strategisk og struktureret med området er nyt, men mange grønlandske virksomheder har arbejdet med forskellige CSR aktiviteter som for eksempel medarbejdertrivsel, rummelighed, arbejdsmiljø og miljø i mange år.

CSR Greenland har fokus på forskellige aktiviteter, herunder:

  • At koordinere af virksomhedernes frivillige indsats.
  • At opbygge kompetence i virksomheden omkring CSR i Grønland gennem kurser, arrangementer og PR.
  • At skabe et fora for erfaringsudveksling gennem netværk.
  • At være kontaktpunkt for relevante internationale CSR organisationer.
  • At skabe opmærksom omkring CSR dagsorden og CSR temaer.

Du kan finde mere information om CSR Greenland på www.csr.gl

_________________________________________________________________________________

CSR Greenland aamma Global Compact

CSR Greenland tassaavoq Clobal Compact pillugu nunat avannarliit suleqatigiiffiannut Kalaallit Nunaata attaveqaataa. CSR Greenlandip sulinera isumaliortaasialu Global Compactip suliniarnermi tunngavis-saanik quliusunik imaqarpoq.

CSR Greenland sunaana?

CSR Greenlandip suliaraa Corparate Social Responsibility-p (CSR) Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit inuiaqatigiinnut akisussaanerannik taaneqartartumik ilisimasanik sulinermilu tunngavigineqarnissaanik siaruarterineq. Taaguutip isumaa tassaavoq suliffeqarfimmik ingerlatseriaaseq siunissaq ungasissoq isigalugu periarfissat nalorninartullu suliffeqarfiup piginnittuinut atuussinnaasut qitiutillugit ingerlatsineq, tamatumani aningaasaqarnikkut, inuit atugarisaasigut aammalu avatangiisinut tunngasutigut ineriartor-neq aallaavineqarlutik.
CSR Kalaallit Nunaanni ataatsikkut nutaajullunilu nutaajunngilaq. Taaguut sammisami pilersaarusiukkamik aalajangersimasumillu ilusilimmik sulineq nutaajuvoq, kalaallilli suliffeqarfiuterpassui CSR tunngavigalugu assigiinngitsutigut ukiorpassuarni suliaqarsimapput, soorlu sulisut atugarissaarnerat, assigiinngisitaartunik sulisoqarsinnaaneq, suliffimmi avatangiisit avatangiisillu pillugit.

CSR Greenlandip sammisat assigiinngitsut immikkut sammivai, soorlu:

  • Suliffeqarfiit kajumissuseq naapertorlugu suliaannik ataqatigiissaarineq.
  • Pikkorissaanertigut, aaqqissuussinertigut nittartaassinertigullu Kalaallit Nunaanni SCR pillugu suliffeqarfiup piginnaanerinik ineriartortitsineq.
  • Suleqatigiinnikkut misigittakkanik avitseqatigiiffinnik pilersitsineq.
  • CSR pillugu suliniaqatigiiffinnut nunanit tamalaaneersunut attaveqaataaneq.
  • CSR-p anguniagaasa aammalu CSR pillugu qulequttat aalajangersimasut ilisimaneqalersinniarlugit sulineq.

CSR Greenland pillugu paasissutissanik annertunerusunik uani www.csr.gl nassaarsinnaavutit.

Sådan kommer du igang med Global Compact

Hvis du som virksomhed ikke tidligere har beskæftiget dig med Global Compact, kan du her finde en række gode råd til, hvordan du kommer i gang.

Før du underskriver – Self assessment tool 

For at hjælpe virksomheder i gang med at arbejde med Global Compacts ti principper, har Global Compact har udviklet et værktøj, som virksomheden kan bruge til at vurdere deres egen indsats på Global Compacts fire hovedområder: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption Det er en række spørgsmål, som virksomheden kan besvare elektronisk og resultatet giver virksomheden et overblik over, på hvilke områder, man kan forbedre sig for at leve op til principperne.
Se Self-Assesment tool her: http://www.globalcompactselfassessment.org/aboutthistool/welcome

Inden du begynder på spørgeskemaet, kan det være hensigtsmæssigt at overveje følgende:

  • Hvilke områder skal vi arbejde med?
    Som underskriver af Global Compact stilles der krav til, at man de første 5 år arbejder strategisk og rapporterer om mindst to af de fire hovedområder. Det kan derfor være fordelagtigt for nogle virksomheder at begrænse indsatsen, så opgaven ikke bliver for overskuelig i begyndelsen.
  • Hvordan sikrer vi intern opbakning?
    Det er vigtigt for arbejdet med Global Compact, at det ikke kun drives frem af ledelsen. Forankring i hele organisationen er nødvendig. Derfor kan det være en god ide at involvere hele virksomheden fra begyndelsen, for på den måde at give alle et ejerskab over arbejdet med Global Compact og sikre et stort engagement.

Underskrivelse af Global Compact – Officiel procedure 

For officielt at blive en del af Global Compact netværket skal virksomheden gennemføre følgende procedure:
Første skridt 
Virksomheden sender et brev til FN´s generalsekretær, der udtrykker virksomhedens opbakning til Global Compacts principper og arbejde samt forpligtiger virksomheden til at indsende en årlig rapportering til Global Compact sekretariatet. Det er i den forbindelse vigtigt, at det er virksomhedens øverste chef, der er afsender af brevet, da ledelsesmæssig opbakning for Global Compact arbejdet i virksomheden er afgørende.
En skabelon til brevet kan findes her
Andet skridt 
Udfylde et online ansøgningsskema og oploade en kopi af det afsendte brev, der er underskrevet af virksomhedens øverste leder.
Ansøgningsskema: http://www.unglobalcompact.org/HowToParticipate/Business_Organization_Information.html 

Det løbende arbejde med Global Compact 

Med en underskrivelse af Global Compact forpligtiger virksomheden sig til at arbejde aktivt og strategisk med Global Compacts ti principper samt at rapportere om fremskridt på området via en årlig rapportering.
Self assesment værktøjet kan løbende være en hjælp i virksomhedens arbejde med de ti principper. Der findes også udførlige guidestil, hvordan virksomheden arbejder med den årlige rapportering.

_________________________________________________________________________________

Global Compact-imik suliat qanoq aallartissaviuk

Suliffeqarfittut Global Compact sammereersimanngikkukku, aallartinnissannut siunnersuutitsialaat arlallit matumani takusinnaavatit.

Atsiortinnak – Self assessment tool 

Global Compact-ip pingaartillugit sammisai sisamat pillugit suliffeqarfiit namminneq suliniuteqarniarlutik aallartissagunik qanoq iliussallutik nalilersuinerminni atorneqarsinnaasaat sakkussat Global Compact-ip ineriartortissimavai, makkununnga tunngasut: Inuit pisinnaatitaaffii, sulisut pisinnaatitaaffii, avatangiisit aamma peqquserluttuliunnginnissaq. Apeqqutit arlaqarput suliffeqarfiup qarasaasiakkut akisinnaasai inernerillu suliffeqarfiup tunngavissat suliniutiginerini sutigut pitsanngorsaasinnaaneranik takussutissiipput.
Self-Assesment tool uani takuuk: http://www.globalcompactselfassessment.org/aboutthistool/welcome

Immersugassap apeqqutinik imallip akinnginnerani makku isumaliuutigisimanissaat siunertamut tulluartuussaaq:

  • Sammisaq suna suliniarfigissaviuk?
    Global Compact-imik atsiuisunut piumasaqaataavoq ukiuni tallimani siullerni sammisanit ping-aarnernit sisamaasut sammisat minnerpaamik marluk pilersaarusiorfigineqarnissaat nalunaa-rusiorutigisarnissaallu. Taamaattumik ataatsikkut suliniutit amerlavallaartinnginnissaat suliffi-qarfinnut iluaqutaasinnaavoq, suliassaq aallaqqaataaniit paatsiveqanngitsutut misiginassann-gippat.
  • Suliffeqarfimmit tamarmiusumit tapersersorneqarnissaq qanoq qulakkiissavarput?
    Global Compact-imik suliaqarnerup aqutsisuinnarnit ingerlanneqannginnissaa pingaartuuvoq. Suliffeqarfimmi tamarmi suliarineqartariaqarpoq. Taamaattumik suliffeqarfiup tamarmi aallaq-qaataaniit akuutinneqarnissaa pitsaasuuvoq, taamaaliornikkut sulisut suliamut piginneqataa-sutut misiginiassammata aammalu peqataarususseqarluarnissaq qulakkeerniarlugu.

Global Compact-imik atsiuineq – Officiel procedure 
  
Global Compact-ip suleqatigiiffianut pisortatigoortumik peqataalissagaanni suliaq tulleriiaarlugu ima ingerlanneqassaaq:
Alloriarneq siulleq 
Suliffeqarfik FN-ip generalsekretærianut allagaqassaaq, allakkani suliffeqarfiup suliniarnissamut Global Compact-ip tunngavissaanik sulineranillu tapersersuinini nalunaarutigissavaa kiisalu Global Compact-ip allattoqarfianut ukiumut nalunaarusiortarnissamut pisussaaffeqarnini pisussaaffittut tigullugu nalunaarutigalugu. Tamatumunnga tunngatillugu pingaartuuvoq suliffeqarfiup qullersaata allakkanik nassiussisuunissaa, tassami suliffeqarfimmi Global Compact-imik suliaqarnerup aqutsisunit tapersersorneqarnissaa pingaartuummat.
Allagaqarnermi toqqammavissaq uaninassaarineqarsinnaavoq.
Alloriarneq tulleq 
Qinnuteqarnermi immersugassamik immersuineq allakkallu nassiunneqartut suliffeqarfiup qullersaanit atsior-neqartup nuunnera qarasaasiamut qaammataasamiittumut nassiunneqassaaq.
Qinnuteqarnermi immersugassaq:http://www.unglobalcompact.org/HowToParticipate/Business_Organization_Information.html 
Global Compact pillugu ataavartumik sulineq
Global Compact-imik atsiuinikkut Global Compact-ip suliniarnissamut tunngaviisa quliusut suliniarfigi-nissaannut pilersaarusiornissamullu suliffeqarfik pisussaaffeqalertarpoq kiisalu angusat pillugit ukiut tamaasa nalunaarusiortartussaalluni.
Suliniarnissamut tunngavissatsuliniarfigineranni sakkussaq Self assesment ataavartumik sakkutut sulif-feqarfimmit iluaqutigineqarsinnaavoq. Suliffeqarfiup ukiumut nalunaarusiornissaanut unnersuussutit su-kumiisut aamma pigineqarput.

Flere Global Compact initiativer

Ud over Global Compacts ti principper har FN iværksat en række initiativer, som virksomheder kan vælge at engagere sig i. Initiativerne kan betragtes som en del af virksomhedens Global Compact arbejde, da de er i tråd med de ti Global Compact principper.

Caring for Climate

Caring for Climate er i stil med Global Compacts en erklæring, som virksomheder frivilligt kan vælge at engagere sig i. Caring for Climate er en anerkendelse af, at der især på klimaområdet er behov for en særlig indsats. Deltagende virksomheder forpligtiger sig til at:

  • Udbygge virksomheden viden om klimaproblematikker og formulere en konkret strategi på klimaområdet.
  • Sætte sig mål for effektiviseringen af deres energi forbrug og minimering af CO2 udledning, samt rapportere deres fremskridt.
  • Engagere sig i statens og civilsamfundets arbejde med at etablere policies på klimaområdet.
  • Samarbejde med stakeholders og underleverandører om at reducere klima risici.
  • Etablere sig som forgangsvirksomhed på klimaområdet.

Caring for Climate er således en måde, hvorpå virksomheden kan arbejde med sit Global Compact engagement inden for miljøområdet. Se mere om Caring for Climate her.

Global Compact LEAD

Global Compact LEAD er et initiativ iværksat ad FN for de af Global Compacts medlemsvirksomheder, der ønsker at gøre en særlig indsats for Global Compacts principper. Global Compact LEAD er skabt ud fra en anerkendelse af vigtigheden af at have forgangsvirksomheder, der kan inspirere andre virksomheder til at yde en indsats for implementeringen af de ti principper. Global Compact LEAD tilbyder disse forgangsvirksomheder en ramme for, hvordan de kommer videre med deres arbejde.
Rammen beskriver, hvordan virksomheden på tre hovedområder kan forbedre deres arbejde med Global Compacts principper:

  • Implementering af de ti principper i strategier og operationer
  • Tiltag der støtter FN´s generelle målsætninger
  • Engagement i Global Compact institutionen

Se rammebeskrivelsen for Global Compact LEAD her.

Principles for Responsible Management Education (PRME)

PRME er et initiativ, der er rettet imod uddannelsesinstitutioner. En tilslutning til dette initiativ forpligter uddannelsesvirksomheder til at inkorporere CSR og bæredygtighed i deres undervisning og forskning for på den måde at lære fremtidens erhvervsledere om problematikken allerede inden, de indtræder på arbejdsmarkedet. Se PRME´s hjemmeside for yderligere oplysninger.

Principles for Responsible Investments (PRI)

PRI eller Principper for Ansvarlig Investering er en sammenslutning af investeringsvirksomheder, der i lighed med Global Compact frivilligt har tilsluttet sig en række principper for investering. PRI´s hovedantagelse er, at miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer har afgørende indflydelse på udkommet af de investeringer, de foretager og at det derfor ud fra en økonomisk betragtning er fordelagtigt at tage disse faktorer med i deres overvejelser, når de foretager investeringer. Yderligere oplysninger kan ses på sammen- slutningens hjemmeside.

_____________________________________________________________________________________

Global Compact-imi suliniutit allat

Global Compact-ip suliniarnermi tunngavissaasa quliusut saniatigut FN suliniutinik allanik aallartitsisimavoq, taakkulu suliffeqarfiit suliniarfigerusukkunikkit suliniarfigisinnaavaat. Suliniutit Global Compact-imi suliniutitut isigineqarsinnaapput, tassami Global Compactip suliniarnissamut tunngaviinut naleqqupput.

Caring for Climate (Silap pissusaa paaralugu)

Caring for Climate Global Compact assigalugu suliaqarusunnermut nalunaarneruvoq, suliffeqarfiit piumagunik suliniarfigisinnaasaat. Caring for Climate silap pissusaata immikkut ittumik suliniarfigisariaqarneranik paasinninnermut takussutissaavoq. Suliffeqarfiit suliniarnermut ilanngukkunik makkuninnga pisussaaf-feqalissapput:

  • Silap pissusaa pillugu apeqqutit naammassisassat pillugit ilisimasaqarnerulernissaq aammalu silap pissusaanut tunngatillugu pilersaarutinik tigussaasunik aallartitsinissaq.
  • Nukinnik atorluaanissaminnut CO2-millu aniasitsinermik minnerpaamiitinnissaanut anguniaga-lersornissaq, kiisalu angusat pillugit nalunaarusiornissaq.
  • Silap pissusaanut tunngasutigut naalagaaffiup inuiaqatigiillu inuinnaat inuuffiisa sulinerminni anguniagassalersornerannut peqataanissaq.
  • Silap pissusaanut ajoqutaasinnaasut millisarniarnerini soqutigisalinnik pilersuisunillu suleqate-qarneq.

Caring for Climate aqqutigalugu suliffeqarfik avatangiisinut tunngasutigut Global Compact-imik suliaqar-sinnaavoq. Caring for Climate-imut tunngasut uani takukkit

Global Compact LEAD

Global Compact LEAD suliniutaavoq suliffeqarfinnut Global Compact-imut ilaasortanut Global Compact-ip tunngavii pillugit immikkut suliniuteqarusuttunut FN-ip aallarnersimasaa. Global Compact LEAD suliniarnissamut tunngavissat qulit piviusunngortinniarneranni aqqutissiuisunik suliffeqarfeqarnera qanoq pingaaruteqartigisoq takutinniarlugu pilersitaavoq. Global Compact LEAD suliffeqarfiit aqqutissiuisut suliaminnik qanoq ingerlariaqqissinnaanerannik imalinnik sinaakkutissanik neqerooruteqarpoq.

Sinaakkutissani Global Compact-ip tunngavissaani sammisat pingaarnerit pingasut pillugit sulinerminni qanoq pitsanngorsaasinnaarat allaaserineqarpoq:

  • Suliniarnermi tunngavissat quliusut piviusunngortinniarneranni pilersaarutit suliallu
  • FN-ip ataatsimut anguniagai tapersersorniarlugit suliniutit
  • Suliniummut Global Compact-imut suleqataaneq

Global Compact LEAD pillugu sinaakkutissat uani takukkit

Principles for Responsible Management Education (PRME)

PRME suliniutaavoq ilinniarfinnut sammitinneqartoq. Suliniummut tassunga ilanngussimagaanni suliffeqarfiit ilinniarfiusut CSR tunngavigalugu sulinissamut pisussaaffilerneqartarput aammalu atuartitsinerminni ilisi-matusarnerminnilu atajuartitsisinnaaneq naapertorlugu sulinissamut pisussaaffiliisoqartarpoq, taamaalior-nikkut siunissami aqutsisuulersussat suliffeqarnermut akuulinnginnerminni apeqqut naammassisassaq ilisimasaqarfigilerniassammassuk. PRME-p qarasaasiakkut nittartagaani paasissutissat annertunerusut takukkut

Principles for Responsible Investments (PRI)

PRI imaluunniit Principper for Ansvarlig Investering (Akisussaassuseqartumik aningaasaliinissamut tunn-gavissat) tassaavoq suliffeqarfiit aningaasaliisartut kattuffiat, Global Compact assigalugu aningaa-saliinissamut tunngavissanut arlalinnut peqataajumalluni kajumissuseq naapertorlugu ilannguffi-gineqarsinnaasoq. PRI-p tunngaviusumik ilimagaa avatangiisitigut, inuit atugarisaasigut aqutsinikkullu pissutsit aningaasaliissutit iluanaarutaanissaannut sunniutilerujussuusut, taamaattumillu iluanaarute-qaataasussamik aningaasaliissagaanni pissutsit taakku ilanngullugit eqqarsaatiginissaat pingaaruteqarpoq. Paasissutissat annertunerusut kattuffiup qarasaasiakkut nittartagaani uaniipput.

Publikationer og værktøjer

Global Compact har produceret en række publikationer inden for de fire indsatsområder; menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, der fungere dels som oplysning og dels om konkrete værktøjer, medlemsvirksomhederne kan bruge i deres arbejde med de ti principper.

Suliniarfiit sisamat pillugit Global Compact arlalinnik saqqummersitaqarpoq, suliniarfiit makkuupput; inuit pisinnaatitaaffii, sulisut pisinnaatitaaffii, avatangiisit aamma peqqusersuissuseq, taakku suliffeqarfinnit ilaasortaasunit tunngavissat qulit pillugit suliniuteqartunit paasissutissatut taamatuttaaq aamma sakkussatut tigussaasutut atorneqarsinnaapput.

Danske publikationer / Saqqummersitat danskisoortut

Global Compact – Små og mellemstore virksomheder på vej til global ansvarlighed, 2010 
Publikationen er en introduktion af Global Compacts principper hovedsageligt henvendt til små og mellemstore virksomheder samt eksempler fra 10 danske virksomheder, på hvordan man konkret implementerer Global Compacts principper.

Global Compact – Sulliffeqarfiit mikisut annerumaallu nunarsuarmi akisussaanerat
Saqqummersitaq Global Compact-ip tunngavissai pillugit pingaartumik suliffeqarfinnut mikisunut annerumaanullu paasisitsiniutaavoq kiisal u danskit suliffeqarfiutai qulit Global Compact-ip tunngaviinik qanoq timitaliisimanerannik saqqummiilluni.

Caring for Climate – En klimaguide til virksomheder 2009 
I publikationen fremstilles 10 eksempler på virksomheder, der har gjort en indsats for at implementere klimastrategiske tiltag. Rapporten beskriver, hvordan implemente-ringen af konkrete klimastrategier har styrket virksomhederne.

Caring for Climate – Avatangiisit pillugit suliffeqarfinnut unnersuussut, 2009
Saqqummersitami takutinneqarput suliffeqarfinni qulini silap pissusaa pillugu pilersaarutinik timataliisimanerit. Silap pissusaa pillugu pilersaarusiat tigussaasut qanoq suliffeqarfimmut nukittorsaataasimanerat nalunaarusiami takutinneqarpoq.

Engelske publikationer / Saqqummersitat tulutoortut

Menneskerettigheder / Inuit pisinnaatitaaffii 

En guide til implementering af menneskerettighederne i styringen af virksomheden(A Guide for Integrating Human Rights Into Business Management, 1st Edition) 
Publikationen er baseret på en række praktiske erfaringer fra ti internationale virksomheder med at implementere menneskerettigheder i deres arbejde. Bl.a. medvirker Novo Nordisk, Statoil og Hewlett-Packard. (BLIHR/OHCHR/UNGC, 2006).

Suliffeqarfiup aqunneqarnerani inuit pisinnaatitaaffiisa timitalernissaannut unnersuus-sut(A Guide for Integrating Human Rights Into Business Management, 1st Edition)
Saqqummersitaq nunani tamalaali suliffeqarfiit inuit pisinnaatitaaffiinik timitaliisarnerminni misilittagaannik tun-ngaveqarpoq. Ilaatigut makku peqataapput Novo Nordisk, Statoil aamma Hewlett-Packard. (BLIHR/OHCHR/UNGC, 2006).

Gør menneskerettighederne en del af virksomhedens praksis(Embedding Human Rights in Business Practice) 
Denne publikation går i dybden med Global Compacts to menneskerettighedsprin-cipper og udforsker den praktiske mening med principperne. Rapporten tager udgangspunkt i fire virksomheders policy rapporter og konkrete praksis. Konklusionen bliver, at en proaktiv indsats for at sikre menneskerettigheder bidrager til virksomhed-ernes evner for at imødegå risici på området og fastholde licenser. (UNGC/OHCHR, 2004)

Inuit pisinnaatitaaffii suliffeqarfiup ulluinnarni sulineranut ilanngunneqarlit(Embedding Human Rights in Business Practice)
Saqqummersitami tamatumani inuit pisinnaatitaaffii pillugit tunngavissat marluk itisi-lerneqarput tunngaavissallu qanoq isumaqarnerat misissorneqarluni. Nalunaarusia-mi suliffeqarfiit anguniakkatik pillugit nalunaarusiaat ulluinnarnilu sulinerat aallaavigi-neqarput. Inerniliunneqarpoq pisoqarpat aatsaat iliuuseqarnissaq utaqqiinnarnagu inuit pisinnaatitaaffii pillugit iliuuseqarneq suliffeqarfiit ajoqutaasinnaasunut sillima-nissaannut akuersissutinillu tigumminniinnarnissamut iluaqutaasartoq. (UNGC/OHCHR, 2004)

Arbejdstagerrettigheder / Sulisut pisinnaatitaaffii

Handicappede på arbejdspladsen – Virksomhedspraksis(Disability in the Workplace – Company Practices) 
Publikationen beskriver konkrete virksomhedstiltag i forhold til at ansættelse og fast-holdelse af personer med handicap. Konkrete cases tilbyder inspiration og vejledning til at skabe og iværksætte ikke-diskriminerende, mangfoldigheds policies i virksomhe-den. (ILO, 2011)

Suliffeqarfinni innarluutilinnik sulisoqarneq – Suliffeqarfinni iliuutsit(Disability in the Workplace – Company Practices)
Inunnik innarluutilinnik sulilersitsisarneq sulisoqaannartarnerlu pillugit suliffeqarfiit suliniutaat tigussaasut saqqummersitami allaaserineqarput. Suliffeqarfimmi assig-iinngisitsinnginnissamut suliniutinik aallarniinissamut assigiinngisitaartunillu sulisoq-arnissamik anguniagaqalernissamut piviusut tunngavigalugit assersuutit atorlugit isumassarsiornisaq ilitsersorneqarnissarlu neqeroorutaapput. (ILO, 2011)

Arbejdstagerrettighedsprincipperne i FN´s Global Compact – En guide til virksomheder(The Labour Principles of the UN Global Compact – A Guide for Business) 
Formålet med denne guide er at skabe en bedre forståelse for de fire arbejdstager-rettighedsprincipper i Global Compact samt give en oversigt over ressourcer, der kan hjælpe virksomheden til at integrere principperne i den daglige praksis (UNGC/ILO, 2008)

FN-ip isumaqatigiissusiaani Global Compact-imi sulisut pisinnaatigaaffii pillugit tunn-gavissat(The Labour Principles of the UN Global Compact – A Guide for Business)
Global Compact-imi sulisut pisinnaatitaaffii pillugit tunngavissat sisamaasut paasi-neqarnerulernissaat unnersuussummi tamatumani siunertaavoq kiisalu suliffeqarfiup ulluinnarni sulinerani nukissat suut iluaqutaasinnaanersut saqqumersinneqarlutik.(UNGC/ILO, 2008)

Diskrimination angår alle(Discrimination is Everbody’s Business) 
Rapporten er en kort beskrivelse af hvorfor mangfoldighed, lighed og antidiskri-mination er i virksomheders interesse. Mangel på kvalificeret arbejdskraft, uudnyttet kundepotentiale og forbedrede markedsforståelse er kun et par af de mest åbenlyse grunde. (UNGC/Volvo, 2001)

Assigiinngisitsineq kikkut tamarmik susassaraat (Discrimination is Everbody’s Business)
Assigiinngisitaarnerup, naligiinnerup assigiinngisitsinnginnissallu sooq suliffeqar-fimmut soqutiginartuunerat nalunaarusiami naatsumik allaaserineqarpoq. Pigin-naaneqarluartunik sulisussaaleqineq, sullitarisinnaasanik atorluaannginneq aam-malu niueqatigiinnermik paasisaqarnerulersinnaaneq iliuuseqarnissamut peqqu-tissaalluarput. (UNGC/Volvo, 2001)

Antikorruption / Peqquserluttuliunnginnissaq

Kollektiv handling – Opbygningen af en koalition imod korruption(Collective Action – Building a Coalition Against Corruption) 
Publikationen tilbyder måder at bekæmpe korruption på markedet baseret på konkrete eksempler. Det tilbyder en måde, hvorpå den enkelte virksomhed kan tilpasse kollektivt rettede antikorruptionsværktøjer til sine specifikke omstændigheder.
(UNGC/ICC/TransparencyInternational/WEF-PACI/WBI/CIPE/GlobalAdvice Network/Grant Thornton/Siemens, 2010)

Ataatsimoorluni iliuuseqarneq – Peqquserluttuliunnginnissap suleqatigiissutaanissaa(Collective Action – Building a Coalition Against Corruption)
Tigussaasunik assersuusiornikkut peqquserluttuliortarnerup qanoq akiorneqarsin-naanera saqqummersitami takutinneqarpoq. Suliffeqarfiup namminerpiaq atukkani aallaavigalugit peqquserluttuliunnginnissamut sakkussat ataatsimoorluni suliniutigi-sinnaasai neqeroorutigineqarput. (UNGC/ICC/Transparency International/WEF-PACI/WBI/CIPE/Global Advice Network/Grant Thornton/Siemens, 2010)

En ren forretning er en god forretning(Clean Business is Good Business) 
Publikationen indeholder information om området i form af: Baggrunden for international lovgivning på området. Oversigt over lande og industrier, hvor risikoen for korruption er størst samt konkrete samt argumentation for, hvorfor man som virksomhed skal arbejde med antikorruption og slutteligt konkrete forlag til, hvad man som virksomhed kan gøre. (UNGC/ICC/Transparency International/WEF, 2008)

Suliffik peqquserluttuliorfiunngitsoq iluanaarfiusinnaavoq (Clean Business is Good Business)
Tamanna pillugu makku sammineqarnerisigut nalunaarusiami paasissutissiisoqar-poq: Sammisaq pillugu nunat tamalaat inatsisiliaannut tunuliaqutaasoq. Nunat sulif-fissuillu peqquserluttuliornissamut navianartorsiornerpaat allattorsimaffiat kiisalu peqquserluttuliunnginnissaq suliffeqarfittut sooq sammisariaqarnersoq naggataati-gullu suliffeqarfiup qanoq iliorsinnaaneranut siunnersuutit tigussaasut saqqummersi-tap imarai. (UNGC/ICC/Transparency International/WEF, 2008)

Virksomheder imod korruption – En ramme for handling(Business Against Corruption – A Framework for Action)
Publikationen er en guide til virksomheder, der ønsker at implementere Global Compacts antikorruptionsprincip. Den tilbyder en vejledning til kilder og værktøjer, der kan hjælpe virksomheden i den praktiske implementering af antikorruptionstiltag. (UNGC/Transparency International/IBLF, 2005, revideret 2011)

Miljø /Avatangiisit

Hensyn til klimaet – Praksis i Norden 2009(Caring for Climate – Nordic Best Practice 2009)
I publikationen fremstilles 22 nordiske virksomheder, der har gjort en indsats for at implementere tiltag, der beskytter klimaet som et led i deres engagement i Global Compacts ”Caring for Climate” initiativ. Det beskrives, hvordan deres strategier for reducering af CO2 har gavnet konkurrencen.

Avatangiisinut tunngatillugu – Nunani Avannarlerni 2009-mi sulinermi periuseq(Caring for Climate – Nordic Best Practice 2009)
Nunani avannarlerni suliffeqarfiit 22-t, GIobal Compact-ip ”Caring for Climate” aallaa-vigalugu silap pissusaanik illersuiniarlutik iliuuseqarsimasut, saqqummersitami saq-qummiunneqarput. CO²mik aniasitsinermik millisarnissaanut pilersaarutaat unammil-lernermut qanoq iluaqutaasimanersut allaaserineqarpoq.

Hensyn til klimaet – Morgendagens lederskab i dag(Caring for Climate – Tomorrow’s Leadership Today)
Denne rapport indeholder innovative eksempler på, hvordan Global Compact virksomheder imødegår klimaforandringer. (UNGC/UNEP/WBCSD, 2007)

Avatangiisinut tunngatillugu – Aqagu aqutsisuulernissaq ullumi aallartippoq(Caring for Climate – Tomorrow’s Leadership Today)
Silap pissusaata allanngorneranut piareersimaniarluni suliffeqarfiit Global Compact-imut ilaasut nutaaliorlutik qanoq iliuuseqarsimanerannik nalunaarusiaq imaqarpoq.(UNGC/UNEP/WBCSD, 2007)

Yderligere publikationer kan findes på www.globalcompact.org
Derudover er der produceret en række akademiske publikationer om FN´s Global Compact, som kan findes på denne side: http://www.unglobalcompact.org/NewsAndEvents/Academic_Literature.html

Nalunaarusiat allat uani nassaarineqarsinnaapput www.globalcompact.org. Taakku saniatigut FN-ipisumaqatigiissusiaa Global Compact pillugu ilisimatuussutsikkut saqqumersitat arlallit suliarineqarsimapput, taakku uani nassaarineqarsinnaapput:http://www.unglobalcompact.org/NewsAndEvents/Academic_Literature.html

 

Sådan kontaktes CSR Greenland

Lotte Frank Kirkegaard (lotte.kirkegaard@csr.gl)
Telefon + 299 36 37 16. +299 56 25 29
___________________________________________________________________________________

CSR Greenland attavigiuk

Lotte Frank Kirkegaard (lotte.kirkegaard@csr.gl)
Oqarasiaat + 299 36 37 16, +299 56 25 29